137 / 192
126
I en nedad gaaende Tid.
vede Ret til ved sin Afgang at etablere et saa kaldet »For
spil«. Nogle Dage for det skulde finde Sted, gik han
rundt paa de storre Værksteder og indbød Svendene. De,
der fulgte Indbydelsen, fandt Oldgesellen ved et Bord,
hvorpaa der stod en Terrin med Laag paa; de rakte ham
Haanden med hvad de vilde yde, og Oldgesellen løftede
Laaget saa hojt med den ene Haand, at han kunde tomme
Indholdet af den anden ud i Terrinen uden at se, hvad
han havde faaet, som Regel var det i Rd.
Derefter rakte
den anden Oldgesel den Vedkommende en stoppet og tændt
Kridtpibe, medens tredje Oldgesel præsenterede en Snaps
og et Glas
01
og fjerde Oldgesel gav Anvisning paa Danse
salen, hvor Dansen derpaa gik til den lyse Morgen. Ind
tægten ved Forspillet var i Regelen saa stor, at den af-
gaaende Oldgesel blev i Stand til at gjore Mesterstykke og
tage Borgerskab.
Det er den senere Politiker J. A. Hansen, der fortæl
ler dette. Han kom nemlig i 1827 som ung Svend fra
Rudkjøbing til Kjøbenhavn. O g han fortæller videre, hvor
ledes han for at faa Arbejde maatte søge Oldgesellen 'paa
Herberget, der den Gang laa paa Toldbodvejen og senere
flyttedes til Farvergade. Alle arbejdssøgende Svende, der
ikke vare tilstrækkeligt bekjendte i Byen, maatte henvende
sig til Oldgesellen paa Kroen, hvor der ved deres Indtræ
delse strax rekvireredes Snapse til alle Tilstedeværende*
Det var derfor sparsommeligst at komme tidlig, men det
medførte igjen den Ulempe, at man da maatte drikke
Snapse med alle, der kom efter, ti hverken Herbergsfade
ren eller Oldgesellen saa mildt til, at Antallet af de Snapse,
de efterfølgende Gjæster maatte give, formindskedes ved at
Nogen forlod Lokalet for henad Middag. Saa beretter han
ogsaa endnu, at ingen Mester maatte give en Svend A r
bejde, naar denne ikke logerede hos ham eller hos en
anden Skomagermester, og at det Sidste var det sædvanlige.
T il hvad der saaledes er meddelt om Livet i Sko