KjøbenhavnsSkomagerlav

122

I en nedad gaaende Tid.

ved klassevis foretagne Valg, mente man, at der spildtes

for megen Tid, og at Hengivelsen til Svir og Klammeri

laa for nær. Ved en Forordning af 10. December 1828

blev der videre paalagt de rejsende Svende at have en

Vandrebog, der i enhver By skulde viseres af Politiet, og

i 1835 blev det forbudt danske Haandværkssvende paa

Vandring at besøge eller opholde sig i de Lande og Steder,

»hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taa-

les«. Politiforholdsreglerne voxede tæt op. 1837 blev det

paalagt Lavets Mestere under en Mulkt af 2 Rd. at ind

berette til Oldermanden, hver Gang de antog eller afske

digede en Svend, og i 1839 blev der i Lavet indført saa

kaldte Arbejdskort, som enhver Svend skulde være forsynet

med og strax afgive til den Mester, han traadte i Arbejde

hos. Den første Bestemmelse i Forordningen af 1800 gaar

ud paa at fastslaa absolut Kontraktsfrihed mellem Mestere

og Svende ogsaa angaaende Lonnen, men i 1813 indførtes

dog en officiel fast Dagion for Murer- og Tømmersvende,

og i 1818 vedtog Skomagerlavet at give Svendene føl

gende ensartede Syion:

efter Kvartalskursen:

F o r e t P a r nye Stovler

1 Rd. 3 Mk. i o Sk. r. S., aRd. » Mk. » Sk.

For et Par Stovlefødder

1 — » —

» — — , 1 — 1 ■—

8 —

For et Par Mandssko

» — 3 — 12 — — , » — 4 —

8 —

ForetParFruentimmersko» — 3 —

» — — , » — 3 — 12 —

For et Pa rFor sa al inge r

» — 2 —

6 — — , » — 3 —

»—

Efterhaanden som Tiden skred, blev Forordningen af

1800 i mange Punkter ikke fulgt, men i een Retning synes

den, i alt Fald for Skomagerlavets Vedkommende, at have

virket ganske efter sin Bestemmelse. Det tyske Elements

Indflydelse svandt væsentlig, allerede fra 1802 er der jo

ikke længere Tale om, at Svendebroderskabet skulde have

en tysk Oldgesel. Mange gamle uheldige Skikke kom sik

kert herved til at forsvinde, men derfor paa ingen Maade