KjøbenhavnsSkomagerlav

magerlavet paa denne Tid, skal her endnu fojes nogle en

kelte Træk.

Havde de trykkede Krigstider bragt Lavet Tab, bragte

de det ogsaa noget Arbejde. Hæren trængte til Fodtoj.

I 1808 er der Tale om et mindre Parti Sko, som Lavet

overlager for 8 Mk. Parret, idet det dog bemærker, at Pri

sen burde være 9 Mk., og i 1812 er der Tale om først

15,000 og derpaa 40,000 Par, der laves til 5 Rd. Parret,

naar Svendenes Syion sættes til 9 Mk. Parret paa Værk

sted og 2 Rd. ud af Huset. Lavet var om sig efter Ar

bejde, og saa søgte det ogsaa at holde Uberettigede borte

fra at gjore Fodtoj. Der findes i Tidens Lovgivning Ud

talelser om, at Kjendetegnet for det Fodtoj, der var for

beholdt Skomagerne, bestod i, at det var syet med Risp (Beg-

traad). Men uden Hensyn hertil lagde Lavet i 1839 Beslag

paa en Række Pelsstovler, Skindsko og Klædessko hos en

Buntmager, en Handskemager og tre Hosekræmmere. Rets

sagerne, der fulgte efter, faldt imidlertid ikke alle ud til

Lavets Fordel; det vandt kun overfor Hosekræmmerne.

Forøvrigt skal det endnu nævnes, at Lavet havde gjort Sit

for, at den faglige Dygtighed i det blev holdt oppe. I

1816 gjorde det opmærksom paa, at det i 1762 indførte

Svendestykke, et Par Mands- eller Fruentimmersko, der

syedes med omvendt Rand, var for let, og saa blev det be

stemt, at Skoene fremtidig skulde syes med opstukken Rand.

Overfor Fagdygtigheden har det sikkert kun haft mindre

Betydning, at den bekjendte Bogtrykker Jacob Behrend i

1832 udgav en næsten 200 Sider stor Bog »Sko-og Stovle-

mageren paa Fagets højeste Fuldkommenhedstrin«; det var

en oprindelig paa Fransk affattet Text, som han overførte

til Dansk efter en tysk Oversættelse.

A f særlig Interesse er det endnu at kunne gjore op

mærksom paa, at den Stridbarhed, der kom saa stærkt til

syne i Lavets indre Liv i Aarhundredet for, ogsaa kan paa

vises i dette Tidsrum. Den viser sig i den ovenfor nævnte

I en nedad gaaende Tid.

127