BogenomKøbenhavnerne

F O R O R D

Dette Værks Hovedindhold er en Række Biografier og Portrætter af nulevende

Københavnere væsentligst paa Grundlag af deres egne Opgivelser. Det bringer

ca. 4000 Biografier og giver saaledes et bredt og paalideligt Billede af vor

Hovedstads Mennesker og deres Virksomhed i Byens og Landets Nutid.

Som Indledning giver vi) to Afsnit, det ene af historisk Karakter, det andet en

føistehaands Skildring af Baggrunden for de biograferede Københavneres Liv

og Virksomhed. I Modsætning til tidligere Værker er det ikke vort Formaal at

skrive Stadens Historie, vort første Afsnit behandler saaledes udelukkende Per

sonel i deies Milieu, Afstamning, og enkelte biografiske Data, mindre deres per

sonlige Forhold til de historiske bekendte Begivenheder, deres daglige Livsfor

hold og alt, hvad der falder indenfor den traditionelle Historieskrivning og almin

delig Kulturhistorie.

Fra Tiden før Reformationen er Kilderne sparsomme, og det er vanskeligt at

tegne det daglige Liv for de Klasser af Befolkningen, hvormed Samtidens Skri

benter kun sjældent beskæftigede sig. Men i det 16. Aarhundredes sidste Aartier

og i Tiden til Enevælden 1660, begynder Borgerskabet at udvikle sig, og i et rigt

Stof tindes Skildringer af den lærde Stand og de ledende Handelsmænd. For

Haandværkerstandens Vedkommende rummer de enkelte Laugs Historie talrige

Kilder, og Københavnerne som Borgere i den frie Rigshovedstad efter Enevæl

den lader sig skildre efter en næsten uudtømmelig Række Kilder, der under de

fire første Enevoldskonger suppleres af en rig Litteratur, hvortil Holbergs Ko

medier danner en uvurderlig Ramme.,1

Efter Holbergtiden kommer saa Oplysningstiden med den fremvoksende Em

bedsstand og de store Handelshuse, der ved 1800 modtager Impulser fra den

franske Revolution og skaber den Kreds af oplyste Borgere, der under Frede

rik VI og Christian VIII fejder for Friheden. I denne Periode falder vor Litte

raturs Guldaldei, dei bæies af Københavns Digtere og Videnskabsmænd. Der

udfolder sig et helt nyt og mere frisindet Aandsliv og samtidig drages den fra

1800 frigjorte Bondestand ind i Københavnerlivet og bevirker en stadig Vækst

af Byens Indbyggerantal og en gradvis Forsvinden af de fremmede særlig tyske

Elementer, der i et Par Hundrede Aar havde præget særlig vor Haandværker-

stand. Der skabes en national Kunst og Litteratur, der har Hovedstaden til Sæde.

Godsejeradlen forsvinder med den særlige Hofkreds og den særlig tysk prægede

Militærstand. Hovedstaden bliver national dansk og Centrum for Landet i aande-

1g Henseende omend meget konservativ paa religiøse og moralske Omraader.

Efter Grundloven sker saa den store Spaltning mellem Land og By, der præ-