13 / 583
10
Art af Befæstningen kender vi ikke. Villads Christensen mener, at det er Absa
lon der har gjort København til en Købstad, dens Tofter til Byggepladsen den
Veje til Gader og dens Markjorder til Kommunejorder Sin Stadsret aar Byen
først 1254 og 1294 af to Roskildebisper. Ved 1290 havde Byen 5 Kirker F
Kirke, Nikolaj, Petri, Klemens og Graabrødre Klosters. Den har vel allerede en
Gang haft en Del af de gamle Gader, vi endnu delvis har, Nørregade, \ esterga ,
Klædeboderne, Skovbogade, Vimmelskaftet (Tyskmannegade), Kødmangergade
Hyskenstræde, Højbrostræde, Læderstræde (Ladbrostræde), og et Raadhus a
Sten, der laa i Klædeboderne.
Den ældste middelalderlige By har indtaget et Areal begrænset af den seneie
Voldlinie helt ind til Husrækken fra Nørregade til Vartov, dernæst af Vande
med Holmen næsten ned til nuværende Holmens Bro, hvor et Vandløb Dybet
(jfr. Dvbensgade) løb ud i Havnen. Strækningen fra Kødmangergade og øst paa
ud til Stranden var da Sumpe og side Strandenge, hvor saa i Middelalderen det
brede Havekvarter »Rosengaarden« opstod ned mod det Vandløb, der f i a Søeine
løb, hvor nu Gothersgade gaar.
Dette Terræn angiver Middelalderens København. Om Stadens indre Histo
er ikke meget antegnet, og om dens Indbyggere »Københavnerne« ved vi kun
saare lidt i det Tidsrum til 1416, da Staden fra at ligge under Roskilde Bispesto
under E rik af Pommern blev inddraget under Kronen. Den blev erobret og a -
brændt af Lvbeckerne, der i den saa en Medbejler til deres Handel 1248 og 1259
erobret af Fyrst Jarom ar af Rygen. Den blev atter afbrændt af Lybeckeine i
1362 og fuldkommen ødelagt. Hvad vi ved om dens Beboere i Bispetiden og om
dens indre Styrelse og Forho ld er altsaa kun saare lidt. Indbyggerantalet har
man ment at kunne sætte til 4000 under Dronning Margrethe, altsaa ved Udløbet
af
Bispetiden og
efter de voldsomme Ødelæggelser i det 13. Aarhundrede og efter
Lybeckernes sidste
Ødelæggelse af Byen. Der er altsaa Mulighed for, at den tid
ligere har haft flere
Indbyggere, men alt herom er kun Gisninger. Og Kø en-
havns Indbyggerantal lader
sig først i 1630 fastslaa med nogenlunde Sikkerhed til
ea. 25,10» Indbyggere.
nogen Befolkningsstatistik
fra Middelalderen kan altsaa ikke med Sikkerhed
opstilles:; man har ment
tilnærmet at kunne antage, at Danmarks Befolkning fra
850-1250 er vokset fra 550,000
til 750,000 Indb. og ikke igen vokset før efter lb50.
Og da
København
ved
Middelalderens Udgang (Kong Hans) regnes for at have
haft lOjfifJi Indbyggere, er
dette sikkert Maksimumstallet for hele vor Peno e.
Roskilde, der .altsaa paa en vis
Maade er Moderstaden til København, var i e
12,
og 13. Aarhunireåe næst
Slesvig og maaske Ribe Danmarks betydeligste y
med Domkirken og M Kirker, og
sammenlignet med den har København sikkert
kun været em ringe By, til åen
1416 blev Kongesæde og overtog Roskildes Stilling
i Riget, dog liden at berøve Iftøderstaden
dens Domkirke.
^
Det Hev i Kirken og Klosterhistorien, vi
skal søge Oplysning om Københav
nerne i B isp e tiå «., A M o n selv kan v i ikke regne for Københavner; han boede
i
Roski!
i
mere
i
Lund,
og
om
hans samtidige i København tier Beretningerne.
Den
første
rigtige Københavner, vi
kender, var Præst. Han hed Eslul, og vi
ved ikke stort mere om ham, end
at han,
var Præst ved Frue Kirke, og at Absa
lon l
e
s
tamenterede
ham
en *eappa torate«,
Munkelatin for en foret Kappe. Den
bar hans Y> U r ærdighcd
hygget
sig i under de
kolde Vintre. Hans Navn staar