BogenomKøbenhavnerne

Ladbroens Ende, altsaa vestpaa, hvor nu Assistenshuset ligger. Der kendes Be

tegnelser som Hyskebro (deraf Hyskenstræde), og Rævshaledybet nævnes øst for

Havnen. Borgerne betalte som Skatter en Byskat til Bispen paa 100 Mark under

hele Bispetiden; det var Landgilde af Jorden. Desuden betalte de Midsommer

gæld som Købstadsafgift, Tyvestød som Bidrag til Politi og Jordafgift til Hus

grunde. Men hertil kom en Række Næringsskatter som Fiskeriskat, Ølskat, der

udredes af »Ølkoner«, Datidens Gæstgivere og Restauratører var overvejende

Kvinder, og talrige andre Næringsskatter.

Politi og Rettergang besørgedes af Byfogeder i den sidste Tid; vi kender kun

3 Byfogeder fra Bispetiden, Jens Henriksen Ryning 1392, Peder Andersen 1401

og Oluf Tulesen 1406. Bysvende kendes fra den tidligste Tid, og Retterstedet stod

paa Gammeltorv.

Bødlen kaldes 1370 »Speculator« og boede i Skovbogade i et Hus, der tilhørte

Staden. Politiet og Rettergang var kommunal.

Men en vigtig Side af Borgernes Liv var vendt mod Kirken. Vi har nævnt

Kirkerne. I Bispetiden var de alle fem byggede, desuden opførtes i Bispetiden

kun et Kloster, Graabrødrekloster, som Franciskanerne i 1238 grundede, der hvor

Graabrødretorv og Klosterstræde endnu bevarer deres Navn. I Optegnelser om

Gaver til Klostret finder vi Navne paa Københavnere, dog mest adelige, der ikke

hørte til i Staden.

Klostrets Leder kaldtes »Guardian«. Broder Peder nævnes 1393, og Johannes

Paaske, der udviste en stor literær Virksomhed, afskrev hele Biblen, i 22 Maane-

der, og en Del Helgenhistorier. Men iøvrigt ved vi intet om disse Graabrødres

Guardianer før efter Bispetidens Udløb.

Helligaandshuset — Helliggeist — var et Hospital, der skriver sig fra Slutnin

gen af det 13. Aarhundrede, grundlagt af Bispen Johannes Krag; oprindelig var

det et Sankt Jørgens Hus for spedalske og maa da have ligget uden for Byen; i

1304 betænkte en københavnsk Præst Jørgen Hinze det i sit Testamente. Der var

til Hospitalet knyttet et Kloster, der dog først formelig oprettedes 1475; men Hel

liggejst Kirke har før den Tid ligget paa samme Sted, hvor den nu ligger, selv

om Hospitalets Historie hviler i Mørke.

Det er blot naturligt, at vi om Københavns Kirker ved bedre Besked end

om noget andet Staden vedrørende, men selv om vi bør medregne disse Kirkers

Præster, Kantorer, Kanniker o. s. fr. til Københavnere, vilde det føre os for langt

at beskæftige os med dem. H. Rørdam har i Københavns Kirker og Klostre i Mid

delalderen behandlet dem udførtligt, blot et Uddrag vilde fylde al vor Plads. Vi

skal blot kaste et Blik i Frue Kirkes Kalender for at nævne nogle Navne paa

Borgere, for hvem der læses Sjælemesser, og derved give nogle Københavneres

Navne. Kirken ejede 55 Gaarde i København, i en bevaret Mindebog nævnes Ga

ver af Gaarde fra 1374 og 1421.

Der er Borgmester Kruses Enke Bodil 1374, Jakob Jensen af Husum i Brøns

høj 1395, Ebbe Bay 1388, Knut Suderer s. A., Filip Staldmester, Hr. Jacob Aage-

sen, Ødger Lang og Ebbe Jonesøn, alle gode danske Navne, og desuden Navnene

paa allerede nævnte Borgmestre og Raadmænd. Saa langt tilbage som 1328 næv

nes Morten Nybagheræ, der gav en Gaard for sin og kære Hustru Lucines Aar-

tid, og 1350 Johanne, Morsells Hustru, der gav den Gaard i Tyskmannegade (Vim-

melskaftet), hvori Wolder Baghere bor.