BogenomKøbenhavnerne

er først opført af Christian III, og saa sent som paa Griifenfelds Tid beretter

udenlandske Gesandter, at Kongen af Danmark bor langt tarveligere end Gylden

løve paa Charlottenborg og Niels Juel i det nuværende Thottske Palæ, Bygninger

vi kan bedømme den Dag i Dag. Kong Hans var født i Aalborg og kun 26 Aar,

da han kom paa Tronen, og hele hans Regeringstid var opfyldt af Strid om Aner

kendelse i Sverrig, først 1497, blev han kronet som Sverrigs Konge, led kort efter

sit forsmædelig Nederlag i Ditmarsker-Krigen, hvorefter Sverrig kom i Oprør;

han døde i Aalborg, efter Skade, paadraget ved et Fald med Hesten i Skjern Aa.

Men hans Navn nævnes meget hyppigt i Aktstykker, der angaar Stadens Borgere.

Han skal have været en jævn dansk Mand og vist Borgerskabet stor Interesse, vel

nok fordi han stod i skarp Modstrid med Stormændene. Rimkrøniken haaner

ham for hans Forhold til Torben Billes Hustru

Edle Jernskæg. Han overlod Parret en Del af

den kongelige Have ved Vingaarden, og her op

førte Torben Bille en Gaard skraas overfor Slots

holmen og op ad Kongens Abildgaard. Edle Jern

skæg var ikke den eneste Dame, han ofrede sin

Hyldest, hvis man skal tro Rimkrøniken. Hans

Dronning Christine fra Sachsen var en højt anset

og stærk Karakter. Kongen efterlod hende i Fan

genskab i et Aar i Stockholm, som hun havde for

svaret tappert. Men hendes Fromhed og Mildhed

anerkendtes af alle. Hun stiftede Nonneklostret

St. K lara i København og Odense, rejste sin Ge

mal et pragtfuldt Minde i St. Knuds Kirke i

Odense og levede efter Kongens Død paa Næsby

hoved Slot paa Fyn.

Hans Meissenheim, kaldet Bogbinder, var indvandret Tysker og ejede et Sten

hus i Højbrostræde, hvor han førte et stort Hus med sin Hustru Birgitte. Kong

Hans yndede ham og benyttede ham meget, han satte sin Søn Ghristiern i Huset

hos ham, men Prinsen var saa uregerlig, at Mor Birgitte rystede paa Hovedet og

efter en Maaned frabad sig Æren. Junker Christiern — den Gang hed det Jun

ker — frembød megen Lighed med Frederik den YII i Forholdet til Faderen.

Ganske vist var han da kun 6 Aar gammel, men hans Læ rer Kannik Jørgen

Hinze kunde ikke heller tumle ham, og da han voksede op — formodentlig i Kø

benhavn — blev han saa »vild og gal«, at han sloges med Byvagten, og Kongen

maatte give ham Niels Eriksen Rosenkrantz til Hofmester.

Kun 21 Aar gammel udmærkede han sig i Fejden mod Sverrig, herefter følger

hans bekendte Ophold i Norge, hvor han traf Dyveke og Mor Sigbrit. Ved F a

derens Død blev han i 1513 Konge og overtog Unionsstridighederne efter ham.

Christiern den anden var vel nok mere en Galning med en svag uselvstændig Ka

rakter end den Tyran, Huitfeld vil gøre ham til. Det stockholmske Blodbad er

næppe hans, men Gustav Trolles Værk, men det lykkedes Christiern i lige Grad

at ophidse Adel og Gejstlighed mod sig.

I København opholdt han sig mere end nogen Konge før ham. Hans Bryllup

med Elisabeth (Isabella), Kejser Carl den V’ Søster, stod her i 1515, men Kongen

Christiern den Anden.