BogenomKøbenhavnerne

Mand med et bredt tykt Liv og Bryst trindlagt i Ansigtet og vel beskikket Legme.

Han førte ingen Hoffærdighed i sine Klæder, at man paa Klæderne næppe kunde

skælne ham fra en af de andre Hofsinder. Han var ikke overflødig i Mad og

Drikke, drak og ikke heller gerne, men hans Drik var mesten dansk 01, aad

gæine gammel Mad efter dansk Vis uden der kom fremmede Gesandter eller

Rigens Raad og gode Mænd til ham, at han skulde have dem til Gæst, da vidste

han ret at traktere dem og fare med dem paa kongelig Vis, som det god Skik

og Hæld kunde have, og intet fattedes som hørte til kongelig Pragt og Herlighed.

Og selv sad han tilbords hos dem udi en lang vid Gyldenstykkes Kjortel, som

slog ned til Skoene, bunden og omgjordet i Midjen og havde en dansk Kaarde

ved Siden, ti saadanne Sværd, efter gammel dansk Vis gik han altid med og

holdt sig altid baade med Klæder og Værge efter god gammel tarvelig dansk

Sædvane, og vilde ikke gerne tage paa nogen ny Vis og Sæd. — Som nu des

værre meget brugeligt er (Huitfeldt skriver ved Aar 1600).

Men om Kunst, Videnskab, boglige Sysler, alt det, som ledsager Beretningen

om de italienske Kondottiérer, Fyrster og Kardinaler, i hvem de saa er, i Sam

tiden — ikke ét Ord. Og som Herren saa fulgte ham hans Svende. Først efter

Reformationen begynder de aandelige Interesser at dukke op i Adlen, Folke

viser, Slægtshistorier og instar omnium den luterske Teologi, som man styrtede

sig over i Adlens Gaarde og de Højlærdes Huse.

Men Adlen styrede altsaa som Lensmænd og Krigere, og i denne Egenskab

vil vi ofre dem nogle Linier. Lensvæsnet eller Feudalvæsnet, en middelalder

lig Institution, som vi i Danmark træffer i en ret modificeret Form udover en

kelte Fyrstelen som Slesvig, udvikler sig fra Valdemarernes Tid, hvor Kriger

adien tillige bliver Embedsadel. Riget er delt i Len, og Lensmanden var Slots

herre paa Kongeborgen, hans Virksomhed ligger iøvrigt meget nær op ad den

senei e Amtmands, blot at han altid var Leder af Krigsvæsnet i sit Len og Mel

lemmand mellem Riget og den indfødte Hær. Bisperne havde deres Lensmænd,

vel egentlig Fogder, og da Københavns Slot blev lagt under Kronen, bestod Le

net af 4 Herreder Smørum, Sokkelund, Bjeverskov og Stevns. Lensmanden tog

Ophold paa Københavns Slot med selve Stadens Administration havde han intet

at gøre, men dens Forsvar, dens Militærs og Flaades Udrustning paahvilede

ham, og over Bønderne i Omegnen var han Herre. Under Kongerne fra Erik

af Pommern til Hans har Stillingen næppe været synderlig betydende. Lens

manden almindelig kaldet Slotsherren var altid af Adel. Og dette var bestemt i

Kongens Haandfæstning.

Om Slotsherrerne i denne Tid har vi kun faa Oplysninger, en fuldstændig

Fortegnelse over Lensmænd haves først (samlet af K. Erslev) fra ca. 1500—

1660. For det her behandlede Afsnits Vedkommende kan vi nævne Esge Bille

1510-14, Torben Oxe 1514 henrettet 1517, derefter tre, der muligvis ikke var

adelige og betegner Christiern den IFs Forhold til Højadlen: Jacob Tideman

1517—19, Roluf Madsen 1519 -20 og Hans Mikkelsen, Christiern d. I I ’s betroede

Mand og Raadgiver, Købmand i Malmø og en Tid denne Stads Borgmester. Han

forlod Riget med Kongen, og hans Efterfølger blev Henrik Gøye en Broder til

Mogens Gøye og den Slotsherre, som forsvarede Staden mod Frederik d I ’s

Hær i 1523.

Efter den Tid tilhørte alle Lensmænd i København Rigsraads-Adlen.