BogenomKøbenhavnerne

København. Endelig bør vi nævne Peder Svave, en Pommeraner, hvis Beret

ninger fra hans Sendefærd til Henrik den VIII endnu er bevarede og udgivne

af Geheimeraad Wegener. Frands Wormodsen, en Hollænder, tilhører Refor

mationshistorien.

Som alt sagt sygnede Universitetet hen under Unionskrigene og det Oprør,

den nye Læ re vakte. I 1529 kom det sidste Fald ved Lave Urnes Død, og i 8 Aar

har København ikke noget Universitet.

Langt ældre end Universitetet er Kapitlets Skole, Domskolen, der er op

rettet saa tidligt, at den, da vi først hører om den, i 1247, allerede bestod. Kø

benhavns første Skolemand er Magister Toti, »Rector Scholarum in Haffn«, om

hvem man intet mere ved. En Peder Nielsen fik af den ofte omtalte Præst Jens

Unger i 1477 testamenteret en Hest »at tjene af til sin Skole«, men udover

disse to og fornævnte og Christen Morsing, der begyndte som Skolelærer i Kø

benhavn, kender vi fra Middelalderen ingen københavnske Skolemænd. Sam

tidens Peblinge har kun kendt dem altfor godt!

Læger fandtes ikke i København i Middelalderen. Kun Kongerne havde

Læger. Christiern den I ’s var Mester Klaus fra Polen, der senere var Dronning

Dorotheas Læge. Kong Hans havde Mester Bertram og Christiern d. II, som

vi har set, Alexander Kinghorn. Frederik den I ’s Læge var Dr. Matthæus Ot-

ten eller Labeo, rimeligvis Tysker. Dronning Christines Læge var Dr. Karl

Egen, der oftere er omtalt, og en Mester Henrik Læge, om hvem vi intet ved.

Apotekere optræder først 1458. Christen Morsing er den første berømte danske

Læge, han er tidligere omtalt. Henrik Smith, med den berømte Lægebog, hø

rer hjemme i Malmø, han fulgte Christiern d. II i Landflygtighed.

Sygeplejen paahvilede Munke, Nonner og »Bartskærere«, det har sikkert

vrimlet med kloge Koner og Troldmænd, mens de aarlige Smitsoter hærgede

Staden, der først under Frederik d. I fik et Hospital, da Graabrødeklostret ned-

lagdes, og Helligaandshuset blev Hospital. Yi kender dog fra Christiern den

I I’s Tid en Apoteker, der kaldes Hans Apoteker og faar Privilegier 1514, i

1519 nævnes en anden, og af Kong Hans Regnskaber fremgaar, at han i 1487

havde en Apoteker.

Sagførere er aldeles ubekendte, i Christiern d. II’s Lovgivninger foreslaas

indført Retsprokuratorer, men indtil 1638 kender vi kun Tingstude, lyssky In

divider, hvis Navne ikke er opbevarede. Og Dommerne var alle Lægmænd, i

gejstlige Sager Gejstlige, i Højesteret Rigsraaderne.

Hvad selve Borgerskabet i København angaar har vi i Tidsrummet til Re

formationen en Mængde spredte Oplysninger. Den første Jordebog er fra ca.

1380, den angiver, at mange udenbys Borgere ejede Grunde og Gaarde i Kø

benhavn. Navnene er morsomme. Dels er det Stednavne som Klaus Køge, Pe

der Skaaning o. lign., dels tyske som Hannes Yestfael, Jakob Liibcke o. lign.;

men de danske Navne er hyppigt saadanne, der betegner Livsstilling: Niels

Flekkesier er Fisker, Hans Kirnemælk er Mejerist, Didrik Krookarl, Beværter

og desuden Rebvinder, Dynemager, Bager, o. s. fr. En Jøde finder vi, han hed

Jakob. I alt kan der have været 10,000 Indbyggere i Staden. Men vor Yiden

naar ikke længere end til Navnes Nævnelse. Vi har ret omfattende Lister

over Borgmestre og Raadmænd fra 1400—1536, flere af disse vil senere blive