BogenomKøbenhavnerne

Adelsmænd af Rigsadlen, Greven fik fat paa paa Sjælland, sendt i Fængsel i

Mecklenburg, hvorfra han først kom løs i 1537. Han mistede sin Plads i Rigs-

raadet. løvrigt var han gift med Joachim Rønnows Søster, en rænkefuld

Kvinde. Han ejede Rygaard og døde allerede 1537, hans Enke først 1572.

Af Adelsmænd, der spillede en Rolle i København i Perioden, kan nævnes

Søhelten Søren Norby af en fattig fynsk Adelsslægt. Han kommanderede i 1517

—18 den danske Flaade, og det var ham, der arresterede de svenske Adelsmænd

under det "stockholmske Rlodbad. Han forblev Christiern d. II tro, blev Fører

af den Hær, der skulde støtte ham, men blev overvunden af Johan Rantzau og

flygtede i 1528 til Holland, hvor han traf Kongen. Han faldt 1529 ved Firenze

under Carl d. V’s Tog mod Paven, der førte til »Sacco di Roma« i 1527. Mon

han var med ved den Lejlighed?

Dog ret naturligt sam ler Interessen i denne Periode sig om Københavns

Rorgere, der for første Gang indskriver Rorgerskabets Navn i vor Historie. Un

der Christiern den II’s Regering blev det københavneske Rorgerskab favoriseret

af Mor Sigbrit, og Perioden til 1523 betegner et stærkt Opsving i Byens Handel.

Da Lensmanden i Staden Henrik Gøye efter Kongens Afrejse skulde skaffe

Penge til at lønne lybske Hjælpetropper med, laante han Penge af Købmæn

dene. Listen over Laanene er bevaret og giver Navnene paa de mere velstaa-

ende Købmænd eller deres Fuldmægtige (Drenge).

Per Lavrentzen laante 1000 Mk., Niels Hansen 400 Mk., Mogens Jensen 250

Mk., Niels Sterups Dreng 1200 Mk., Oluf Skriver 100 Mk., Lavrids Hansen 200

Mk., Engelbret Finkes Dreng 350 Mk., Karl Beermans Dreng 500 Mk., Lavrids

Nielsen 400 Mk og Henrik Snare 150 Mk. Det var for hin Tid betydelige Beløb,

der aldrig blev refunderede.

Under Opstanden og Belejringen nævnes ved Forhandlinger o. lign. Nav

nene paa en hel Række Borgere. Blandt de fremragende er Thomas Herold,

der havde tjent Kong Hans ved udenrigs Sendebud, hans Søn Hans Herold

fulgte Kongen i Landflygtighed, hans Enke giftede sig med en Spanier og ejede

i mange Aar en Gaard i Kødmangerstræde. Kong Kristierns Kanonstøber, Fad

der Bøssestøber, havde Gaard paa Vestergade og passede under Frederik d. I

Kongens Enghave. Hans Myling blev betænkt i Lage Urnes Testamente, han blev

efter Oprøret benaadet og havde et Herberge, er altsaa en af de ældste Hotel

værter i København. Klavs Kniphof, som kaldes Datidens Tordenskjold, fej

dede til Søs for Christiern d. II, men blev halshugget af Hamborgerne. Hans

Fader Walter Kniphofs Gaard laa paa Østergade.

Boi gmester Niels Stemp nævnes 1519 som Raadmand, Kong Frederik søgte

i lo24 at vinde ham for sig og skænkede ham den oprørske Malmø Borgmester

Hans Mikkelsens Gaard i Staden. Han laante senere Kongen 1000 lybske Mark,

og Poul Eliasen viser ham som en udmærket Borgmester i sit Skrift om de fat

tiges lette Lnderhold, men i 1528 falder han i Unaade, benaades, men paadra-

ger sig atter Unaade og blev fængslet. Han slap med at blive beordret til at ned

sætte sig i Roskilde og døde ved 1537.

Det fremgaar af de Beretninger, vi har om Københavns Borgere fra den Tid,

at de blev benaadede af Kongen for deres Forhold til Christiern d. II. Det gæl

der Jacob Pottemager, der iøvrigt var blandt Billedstormerne i Frue Kirke. Det

siges udtrykkeligt, at Kong Frederiks Mildhed mod det oprørske Borgerskab