BogenomKøbenhavnerne

og et Menneske. Hvad vi har sagt om Reformationen passer ikke paa ham, han

var en dybt religiøs Natur, der stræbte efter den indre Sandhed. Luthers Geni

og Melanchtons blide sandhedssøgende Ærlighed havde grebet ham dybt. Han

var som flere andre af de tyske Fyrster langt mere kultiveret end Samtiden,

han havde et godt Hjerte og var fri for al Hævnlyst eller Ærgærrighed. Bisper

nes Tilfangetagelse, som selv Luther misbilligede, var hans griske holstenske

Raaders Værk, og havde det staaet til dem, var det gaaet hele det danske Rigs-

raad ligedan, og Danmarks Styrelse var bleven fortysket. Danmark fik takket

være Christian den IIF s solide mandige Karakter en god Konge, og i de 23 Aar,

han regerede, var der ikke meget for Ivrønnikeskriverne at optegne, men Rigets

Mette Rosenkrantz til Vallø.

verdslige og kirkelige Styre blev fastlagt, dets Administration for næsten 150

Aar, dets Doms- og Rettergangsvæsen til 1919!

København blev befriet for sin Arvefjende gennem 4—500 Aar. Lybecks

sidste store Periode var vendt mod Sverrig. Og Sverrig var endnu ikke den nye

Arvefjende. Udadtil var alt roligt og indadtil var alt i fredelig Vækst. Smitsoter

og Dyrtid kunde ikke undgaas, men København lagde Grunden til den Vind-

skibelighed og begyndende Videnskab, som præger Christian IV’s Regeringsaar

og dræbes af Enevælden.

Kongens Kroning var en straalende Fest, derefter fulgte Lovgivningsarbejdet,

Lensvæsnets Regulering, Kirkeordinantsen og Skolevæsnets Ordning, og Uni

versitetets Genoprettelse under Kongen særlige Aarvaagen. Københavns Befæst

ning blev begyndt efter nye Metoder og Fattigvæsnet blev ordnet.

Den holstenske Adels Indflydelse i selve Danmark blev hurtig brudt. Troels

Lund har sagt, at Mogens Gøyes Embedsførelse ligger som en tung, bølgedæm

pende Oliestribe over Danmarks mest oprørte Tid. Han døde 1544 og efterfulg

tes af betydende Mænd. Kong Christians Raadgiver blev Johan Friis til Borreby

og Hesselager, der allerede havde været blandt de førende, da Kongen blev kaa-

ret af Adelen i Hjallelse. Han blev Kongens Kansler og den første Kongens

Kansler, der optages i Rigsraadet, fra 1542 var han Sjælen i Regeringen. Uni

versitetet Skolen og Kirken laa under ham. Han var en højt kultiveret Mand

opdraget af Morten Børup i Aarhus Skole, som ung i Wittenberg grebet af den

Peder Oxe og Hustru