BogenomKøbenhavnerne

^ denskabsmænd. Klavs jam m e r fra Landskrona er ret ubetydelig, hvorimod

Christian Macchabæus Alpinas fra Wittenberg, født 1541 og 13 Aar gammel ind

skrevet af Peder Palladium ved vort Universitet, opnaaede Anerkendelse i Sam

tiden, protegeret af Hemmingsen, Herluf Trolle og Birgitte Gøye, hvis Venskab

han vandt og beholdt. Han benyttedes til Gesandtskaber, bl. a. til Rusland og

blev gift med en adelig Dame af Slægten Gagge. Han forestod Sorø Skole o g ’var

en dygtig Pædagog, han døde 1598 og hans Efterslægt er ofte nævnt. For en

Fuldstændigheds Skyld og navnlig for at understrege, at kun fire af hin Tids

P io fessorer var Sønner af københavnske Borgere nævner vi Jakob Svendsen,

født i København, Professor i Pædagogik 1567 -70 og Notarius ved Universite

tet til sin Død 1574, og den uheldige Hans Hemmingsen, f. 1550, Niels Hemming-

sens Søn med den første Hustru, fra hvem han lod sig skille paa Grund af hen

des Utroskab. Han blev Professor i Pædagogik kun 20 Aar gammel, men kom i

Vanry for Solden. I 1573 blev han Professor i Græsk, men saa gik det rent galt.

Han holdt til med Ølværten Morten Jensens letfærdige Kone, og Faderen

skældte hende ud ved en Lejlighed. Hr. Morten klagede til Peder Oxe, der blev

stor Sag ud af det i Konsistorium, og Peder Oxe sagde til den unge Professor:

»I har skikket Eder som en Fandens Skalk, men jeg vil hjælpe Eder, hvad jeg

kan«. Professoren blev puttet i Kachotten, Hr. Morten Jørgensen og Gemalinde

forviste fra Sjællands Stift, hvorhos Professoren naturligvis blev afskediget,

hans Pengeforhold var fortvivlede, han rejste ud af Landet, men blev 1587

Præst i Lædebro paa Gulland. Her soldede han videre, blev afskediget og ta

ber sig i Mørke. I 1602 maa han være død. Som Professor og Velærværdighed

udmærker denne Københavner sig altsaa ikke. Peder Aagesen, Købmandssøn

ra København, f. 1546, blev 1573 Professor i Pædagogik og Literatur (latinsk

Poesi). Han var med til Bibelrevisionen, blev 1580 Professor i Græsk og om

tales af sin Svoger Anders Vedel med »Berømmelse«. Han var gift med Hans

Svannings Datter, og en Søn af ham blev græsk Katolik i Rusland. Aagesen

døde ung 1591. Den fjerde Københavner af de 36 Professorer er Hans Rasmus

sen Skomager, Skomagersøn fra København, f. 1551. Han blev Professor 1580,

anbefalet af Dronning Sofies Slægt som Pædagog. Han havde Vanskeligheder i

Anledning af et Skrift og geraadede i Strid med en Alchymist Casper Kriger,

som han titulerede »Tyvens Kumpan« og stak en regederlig Lussing i Rektors’

og det akademiske Senats Paasyn. Det kostede 25 Daler. Uagtet Rasmussen var

en ygtig Fysiker, blev han forbigaaet og Magister Venusin ansat; endelig i 1610

blev han Professor i Fysik. Han var ikke straalende, men har efterladt sig en

Række Skrifter.

Af de øvrige Professorer, som vi nævner, fordi vi her for første Gang omta-

ei vø benhavnernes Videnskab i vor Skildring, kan vi nævne Hans de Prato født

i Aarhus af franske Forældre 154-3, Mediciner og Digter. Han var en Ven af den

iranske Gesandt Danzæus, der har overleveret os Skildringer af Datidens Dan

mark og af Anders Sørensen Vedel. Han var Birgitte Gøyes Læge, da hun døde

i Næstved, og en Ven af Tycho Brahe. Kun 32 Aar gammel døde han ugift.

Lyskander kalder ham »en berømt Digter og heldig Læge«.

Jacob Madsen, f. 1538 i Aarhus, Student 1559 og Professor, var en Fattig

mandssøn — som iøvrigt næsten alle de Højlærde i den Tid - han blev Rektor

ved Domkirkeskolen i Aarhus, studerede senere i Udlandet og blev 1574 Pro