BogenomKøbenhavnerne

ler, paa Stejle 1 Daler mer, partere 4 Daler ekstra, radbrække 4 Daler. En Tyv

at hænge 2 Daler, en Troldkvinde at brænde 4 Daler, for Tortur 3 Mk. Kagstryge

og følge af By og ført til alle Porte 3 Mk. For en »Haarhore« Lokkerne at af

skære og udlede af Byen og til alle tre Porte, som ingen anden Straf finger, 2

Mk. De fleste Skarprettere var Tyskere, og næppe nogen Stad i Europa har givet

dem mindre at bestille end København. I en senere Periode nævner vi

nogle Tal.

Om Handel, Haandværk o. lgn. kan vi altsaa ikke berette særskilt i denne

Periode. De første fyldige Oplysninger om disse Emner kommer med det 17.

Aarhundrede.

Under Frederik den II skete der ingen større Ændringer i Borgernes Or

ganisation og Livsvilkaar. De havde Fred, men maatte punge ud til Syvaars-

krigen. Efter dens Afslutning i 1670 oprandt der en Opgangstid for Staden, der

paa dette Tidspunkt var udpræget dansk i Modsætning til det stærkt forty

skede Hof.

Af Borgmesterene kan nævnes Mikkel Skriver (1558—61), han var Byfoged

og drev Handel paa Holland og Norge. Han kom i Klammeri med nogle Adelige,

bl. a. Hartvig Bille, blev afskediget og maatte forlade Landet. Det var under

Peder Oxes Udlændighed, han beskyldtes for at staa i Forbindelse med denne,

blev fængslet i Lübeck og henrettet ved Galgen udenfor København. Men allige

vel er han fra alle Sider omtalt som en verdslig forfaren og velagtet Mand.

Hans Skæbne er enestaaende blandt Københavns Borgmestre. Marcus Hess

(1565—89) var en af de mest ansete og driftige Købmænd i København. Han

drev Hestehandel i stor Stil, forstrakte Kongen med store Summer under Syv-

aarskrigen og holdt en hel Handelsflaade med Eneret paa Island og tillige Han

del paa Østersøen. Det var ham, der var med til at standse de svenske Gesand

ter ved Vesterport, før Krigen udbrød. Krigen undergavede hans økonomi

ske Stilling, men Kongens Naade beholdt han (Kongen beholdt rimeligvis hans

Penge). Han døde i Armod, ruineret af sin russiske Handel. Hans Broder An

ders drev stor Handel paa Norge, Holland og Spanien. Han døde 1602.

Af andre store Købmænd, der blev Borgmester, kan nævnes Knud Pedersen

Skriver (1657—69), ogsaa han maatte betale sin offentlige Virksomhed med sin

Formue, Jørgen Pedersen (1569—80) gik det nogenlunde ligedan, og Jacob Sø

rensen Skriver (1572—90) er bekendt ved, at hans Hustru Margrete blev ankla

get for at have været blandt de 3 Troldkvinder, der vitterlig var Skyld i den

Storm, der overgik Prinsesse Anna paa hendes Brudefærd til Skotland i 1589.

Hun blev brændt og Jacob blev afskediget og gik fallit. Trolddom kunde ikke

taales dengang!

Mere heldig var Simon Surbæk (1579—83), islandsk Købmand og vel-

staaende. Han var Kirkeværge for vor Frue Kirke. Hans Søn blev siden Borg

mester og hans Datter gift med den kendte Mikkel Vibe, der under Christian

den IV spiller en Hovedrolle i Byen.

Af Baadmændene er Johan v. Geldern (1570—82) kendt som Købmand, og

Hans v. Morsen som Gæstgiver i det lybske Herberge paa Amagertorv. De sy

nes at have været de to eneste ikke dansk fødte. En Del Baadmænd blev se

nere Borgmestre.

Af Københavns Kæmnere nævnes i denne Periode: Søren Flue, Erik Klem