BogenomKøbenhavnerne

mensen, Laurids Bing og Knud Kræmmer. Dem paahvilede Stadens Regnskabs

væsen.

Københavns Haandværkere var undergivet Lavsvæsenet, som stammede fra

Middelalderen. Adgangen var oprindelig let, men i det 16. Aarhundrede be

gyndte Konkurrencen at vække Lysten til at begrænse Adgangen til Lavene —

man indkredsede sig og vendte sig mod Staten — hvor vi genkender det! Øv

righeden greb ind med allehaande Bestemmelser. Det danske Lavsvæsen ud

dannes, til det midt i det 17. Aarhundrede har naaet den Skikkelse, det be

holder i 200 Aar. med sine Ceremonier, Behøvling, Kroning, Postulering, og

hvad det altsammen hed i de forskellige Fag.

Der har dog næppe i det 16. Aarhundrede og Begyndelsen af det 17. i Kø

benhavn udviklet sig noget særligt dansk Haandværk, og efter Trediveaarskri-

gens Udbrud sker der en Invasion af tyske Haandværkere i Danmark, der fort

sættes lige op til det 19. Aarhundrede, og fortysker den københavnske Haand-

værkerstand. Yi skal senere komme tilbage til dette, ligesom vi paa senere Blade

skal omtale det københavnske Proletariat, der vel nok har været nogenledes det

samme som paa Reformationstiden. Yi henviser til Afsnit B.

III.

CHRISTIAN DEN IY ’s KØBENHAVNERE.

Ved Frederik den II’s Død var hans Søn og udvalgte Arving et Barn paa 11

Aar. Rigsraadet, som ved Kongens Død tog Regeringen, indsatte et Regerings-

raad, bestaaende af Niels Kaas, Jørgen Rosenkrantz, Rigsadmiral Peder Munk

og Walkendorf. Niels Kaas døde i 1594 og Jørgen Rosenkrantz i 1596. Christof

fer Walkendorf var en kort Tid udtraadt, og Tycho Brahes Broder Sten Brahe

og Manderup Parsberg fungerede. Tilsidst bestod Regeringen af Walkendorf,

Sten Brahe, Peder Munk og Jacob Seefeldt. Der skete ingen Ændring i Sty

relsen, den fortsattes i de Baner, der var afstukne i Frederik den I I ’s Tid.

Statholderen Ditlev Holck blev den, der i den første Tid efter Kongens Død

overtog Styrelsen af Staden, men han afløstes hurtigt af Lave Beck, der fun

gerede under hans Orlov. De fire Regeringsraader indsatte dog ingen Stathol

der, det blev Ditlev Holck til 1595 og senere Karl Bryske som Lensmænd, der

fungerede i deres Fraværelse, selv rettede de deres Skrivelser til Magistraten.

Den Rigsraad og Regeringsraad, der fik størst Indflydelse paa København, var

Walkendorf, og efter Kongens Kroning i 1596, under storslaaede Festligheder,

blev Walkendorf og Historikeren Huitfeldt under Kongens Udenlandsrejse ud

nævnt til Statholdere, men da Kongen vendte hjem, blev Walkendorf Rigshof

mester og Statholder til sin Død 1601.

Den unge Konge tog straks Regeringens Tøjler og holdt dem i sin Haand i

52 Aar.

Christian den IV havde fra sin Fader arvet selskabeligt Talent og Venne

sælhed overfor Mænd; han havde arvet Faderens Glæde ved Bacchus uden den

nes Evne til at hylde Guden i oprejst Stilling, og han havde arvet hans Bygge

lyst. F ra Bedstefaderen Christian den III tog han i Arv sin Kærlighed til Teo

logien, der ikke fik direkte Udtryk i hans Livsførelse. Som Kriger var han

højst uheldig, og Videnskaberne saa han ned paa med kongelig Foragt. Hans