BogenomKøbenhavnerne

fessor i Pædagogik. Ved Niels Hemmingsens Fald blev han Professor i Græsk

og i 1578 Kongens Bibliotekar. Teologisk Professor — det fineste fine <— blev

han to Aar efter, i 1585 var han Rektor, men døde 1586. Hans literære E fter

ladenskab er betydeligt.

Andreas Lauritzen, f. 1528 i Roskilde, var en Række Aar Skolelærer og blev

gift med en Datter af Professor Peder Povelsen. Ad denne Vej, der senere blev

saare almindelig betraadt, opnaaede han i 1574 Professorat i Teologi. Han var

oprindelig slet ikke Teolog, han er kendt som Meddommer i Sagen om Her

luf Trolles og Birgitte Gøyes Testamente, hvis Udfald sikrede Herlufsholm, og

døde meget anset i 1589.

Anders Lemvig, født i Byen af dette Navn 1538, blev efter Studier i Udlandet

Professor i Medicin efter Prato i 1577. Han skrev ikke selv, men besad et stort

Bibliotek, som han, der var ugift, overlod Universitetet ved sin Død 1603. Lau

ritz Aalborg er iøvrigt ubekendt, kun hans Død er noteret. Heller ikke Niels

Lauritzen fra Ribe, død 1579 30 Aar gammel, er særlig omtalt, saa lidt som

Christen Michelsen, f. 1549 i Køge, Professor i Græsk 1585, der dog omtales af

Lyskander som veltalende.

Flensborgeren Klaus Theofilus, f. 1541, var af Kejser Maximilian udnævnt til

poeta laureatus. Han studerede Ju ra i Tyskland, deltog seneie i danske Ge

sandtskaber og optraadte som Orator ved Hoffets højtidelige Anledninger. 1580

blev han Professor i Ju ra — vel at mærke doceredes dansk Ret ikke ved Uni

versitetet — den forbeholdt Adelen og Rigsrandet sig selv. Han forelæste ogsaa

over latinsk Digtning og skrev selv gemytlige Vers. Han døde 1604.

Teologen Desiderius Foss var fra Odense, han blev Professor 1580 og deltog

i Bibelrevisionen. Han var tillige Præst, men blev afskediget 1598, fordi han

havde mistet noget for en Professor uundværligt — nemlig Hukommelsen.

Vort udførlige Referat af, hvad der er optegnet om denne Kreds af Køben

havnere, afslutter vi med to, af hvilke Hans Slangerup, Søn af en Raadmand

i denne By, der dengang endnu var Købstad, mindes endnu i vore Dage som

Historiker. Han var Teolog, blev Professor 1586 og blev hurtigt Teologus pri

mus. Han var flere Gange Rektor, er den første danske Kirkehistoriker og

reddede Absalons Codex af Justinus, som han fandt blandt Ski ammel paa

Pjaltetorvet i København.

Den anden, Anders Christensen, f. 1551, er fra Ribe. 1585 blev han Profes

sor i Medicin og var en dygtig, praktisk Læge. Han endte som Forstander for

Sorø Skole og døde 1606. Han er Forgænger for det Kuld af Medicineie, dei i

næste Periode skulde skabe vort Universitet et Ry.

En Lægmand faar ikke Indtryk af Glans ved at læse om disse Højlæide.

Men det maa erindres, at ikke et halvt Hundrede Aar før deres Tid vai dei al

deles intet videnskabeligt Liv i Danmark, ja næppe en Gang et Aandsliv. Deres

Lærdom var umaadelig, deres Livsførelse beskeden, men de dannede den Fo i-

trop, der tvang Hoffet og Adelen til at forstaa Aandsvidenskabernes Betydning

og holde deres Dyrkere i Ære. Et halvt Aarhundrede senere berømmer den

højt kultiverede spanske Gesandt Rebolledo den københavnske Overklasse

kultur.

Studenterne har sikkert ogsaa væsentligst hørt hjemme ude paa Landet, Præ

stesønner og begavede Skoledrenge i Købstæderne. 1 1569 stiftedes Kommuni