43 / 583
40
Latin, og det Sprog har aldrig været noget for Københavnere. Det er først i
den følgende Periode, at Københavnerne slutter sig til Kolonien, forstaaeligt
nok, fordi dens Sønner er blevet Københavnere, og københavnske Borgere var
blevet indgiftede i Kolonien. Men deraf fulgte, at vi, da vi endelig fik Digtere,
oversprang Hofpoesien og Patronatdyrkelsen og fik en Digtning fri i Fødselen.
Københavns Borgere fremtræder da som Købmænd og Haandværkere.
En fuldstændig Fortegnelse over Københavns Borgmestre, der altsaa samtidig
giver os de mest fremragende Borgeres Navne, er for denne Periode optaget i
O. Nielsens Københavns Historie og Beskrivelse, som ethvert offentligt Bibliotek
ejer, og som sikkert er læst af alle, der interesserer sig for deres Bys Historie.
Deres Antal er 46, og hertil kommer 98 Baadmænd samt Byfogder og Politifunk
tionærer.
Det er ugørligt at gentage hele denne Fortegnelse, og vi indskrænker os til at
nævne de enkelte, der har spillet en mere fremtrædende Bolle i Stadens Hi
storie, uden dog at omtale dem nærmere.
Den første Gruppe er de Borgere, der virkede under Fejden, og af hvilke
tidligere flere er nævnte. Borgmestrene styrede 4 i Tallet Staden, men i 1536
mistede Borgerne Betten til at vælge dem, og de er fra nu af indsatte af Kongen,
d. v. s. de »beskikkes«. Slotsherren besørgede Beskikkelsen i Kongens Navn. De
udtoges af Baadmændenes Kreds. Raadmændene beskikkedes .til at begynde
med ogsaa af Kongen, men det blev hurtigt opgivet, først Christian den IV, der
betragtede København som »sin« By, genoptog Bestemmelsen.
De første Borgmestere i vor Periode var den førnævnte Poul Hansen (1536
—58), Peder Jørgensen (1536—47), der var Katolik, Anders Halager (1536—
47), ogsaa tidligere omtalt, og Peder Villadsen, tidligere Slotsskriver (1537—
39). Af de senere Borgmestre under Christian den III kan nævnes Oluf J a
cobsen Skriver (1540—57), en dygtig og kultiveret Mand, der brugtes meget
under Sendelser og Forhandlinger, og drev udstrakt Handel paa Skotland. Pe
der Jensen (1548—57) er mest bekendt ved sin Hustru Lisbeth Bertelsdatter,
senere gift med Borgmester Marcus Hess og udpræget godgørende.
Af Raadmændene under Christian III kan nævnes den rige Kristiern Eskild-
sen, Klædehandler i Klædeboderne og stor Grundejer i Byen, og Laurids Mul-
lie, der drev det til at være Lensmand paa Island og paadrog sig Islændernes
Had i store Maader. Københavns Borgmestre og Raad var i 1547 blevet forle
nede med Island. Biskoppen paa Skalholt rejste sig mod ham, og han maatte
fly. Dette noteres blot for at understrege, at Københavnerne altsaa har ført
ligefrem Krig med Islænderne, der fortsattes af Mullies Skriver Kristen Skriver
og endte med, at Island løsrev sig fra København! Det islandskeKompagni op
stod herefter. Laurids Bøssestøber er bekendt som stor Grundejer ved 1550.
Det var det store Fattigkvarter ved Jarm ers Taarn , han ejede. Han støbte
Kongens Kanoner, men ved sin Død i 1570 var han Kongen mange Penge
skyldig.
Af Byfogder kan nævnes Jesper Olsen, der siden blev Borgmester, og Hans
Vineke (1531—40), der ejede Strandbadstuen.
En uhyggelig Borger var Skarpretteren, der kaldtes Mester og ikke var ilde
anset. Detailler, der altid morer, er hans Salærer for Arbejdet: halshugge 2 Da