Previous Page  39 / 583 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 583 Next Page
Page Background

36

sig ved stort andet end ved at blive 85 Aar gammel, han døde 1602. Den spræng­

lærde Jan Sasgers, født 1526, var Hollænder og Teolog, han er mest bekendt som

den, der fældede Niels Hemmingsen, han døde 1594.

Hans Mogensen, f. 1544, Professor i Græsk 1559, bekendt i Anledning af, at han

havde fornærmet Rigshofmester Eiler Hardenberg, Anne Hardenbergs Onkel.

Han var en lærd Mand, slap fra det og endte sine Dage som Biskop i Oslo. Mere

betydelig var Hans Bertelsen, Søn af en F isker i Middelfart ved 1530, i sin Barn­

dom saa han en Havfrue, blev senere Præst og kom 1558 til København, hvor

Niels Hemmingsen tog sig af ham, efter Peder Parvus Død blev han Professor

i Rhetorik, men kom i Gæld og blev afskediget. Han blev Sognepræst i Stege og

er bekendt for den Proces, der blev anlagt mad ham af den daværende Lens­

mand i Stege, fordi han ikke vilde benytte Udjagelsen af Djævelen ved Barne-

daab. Han blev haardt behandlet som gemen Forbryder, og kom i skarp Mod­

strid med Niels Hemmingsen. Hans Brev til Niels Hemmingsen er et Uhyre af

Grovhed, og først 1570 blev han udfriet af sit Fængsel. Ved Kongens personlige

Velvillie blev han Abbed i Antvorskov (de katolske Titler for disse Krongodser

var bibeholdt) og endte som Sognepræst ved Roskilde Domkirke. Han er kendt

som historisk Forfatter, og hans Alderdom var lykkelig, han kom ved Ægte­

skabsforbindelser ind i de fornemste højlærde Slægter og døde 1583, i de højlær­

des Kres et Billede paa Livets Omskiftelser. Thyge Amundsen, f. 1522, var Skaa-

ning, blev 1559 Professor i Pædagogik og endte som Biskop i Lund. Mats Povel-

sen (Paulinus), f. 1532, blev 1560 Professor i samme Fag. Han stod i Forhold til

en Kvinde, der hed Signe Hvid og vakte stor Forargelse, hun vilde giftes med

ham, men han svor paa, at hans saakaldte Frierbreve kun var »Bolebreve« og

slap men maatte gaa i Udlændighed. I 1571 blev han Forstander for Duebrødre

Kloster i Roskilde. Ret ubetydelig har E lias Rempolt været, men i Hans F rand­

sen, født 1532 i Ribe, møder vi en vidtberejst og duelig Lærd. Han var et digte­

risk Talent og meget musikalsk, som Ledsager for adelige Junkere var han søgt

og skattet, og han har sikkert ikke kedet sine Elever. Til København kom han

som medicinsk Professor i 1580 og roses som en duelig Lærd, men døde 1584.

Han var tillige Digter paa Latin. Søren Kjeldsen fra Randers er ret ubekendt,

Rasmus Katholm fra Aarhus Stift er kendt som Teolog. Jen s Block fra Viborg-

egnen virkede kun kort, ligesom Anders Køge fra Køge, der var Matematiker.

Adrian de Jonge, der var Hollænder, virkede kun kort ved Københavns Univer­

sitet. Han var efter Studier i Bologna og Paris bleven Livlæge hos Hertugen af

Norfolk, der blev henrettet af Henrik den VIII. Paa et Besøg hos den indflydel­

sesrige Albert Knoppert blev han kendt med Herluf Trolle og blev kongelig L iv­

læge i 1564. Men han forlod atter Danmark og var til sin Død 1575 en berømt

Mand i Holland. Hans lærde Skrifter benyttedes meget her i Landet, udgivne af

Resen. Peter Sørensen (Severinus), født i Ribe, er den eneste danske Læge, der

i det 16. Aarhundrede vandt europæisk Berømmelse. Han er født 1542, stu­

derede i Italien og virkede i et Aarstid ved 1568 i Ribe. Som Doktor i Koln til­

egnede han Kong Frederik et lærd Skrift og blev kendt som Kemiker og Læge.

1571 blev han Kongens Livlæge og var Universitetets gode Talsmand hos Kongen.

Han døde af Pest i 1602, netop som han havde opfundet et ufejlbarligt Middel

mod alle Sygdomme! I sin Tid var han berømt; i det næste Aarhundrede skulde

Københavns Universitet fostre ganske anderledes fremragende Læger og Natur-