42 / 583
39
tetet, idet Staten gav en Kapital til Understøttelse af 100 Studenter. Der kræve
des Indskrivning og paa Walkendorfs Dør samt paa Biskop Madsens og Anders
Lauritzens blev opslaaet det Vers:
De rige Studenter æde Kongens Kost,
de fattige lide baade Hunger og Frost.
Kongen var i Jylland, men fik Meddelelse om Brevet. Det er betegnende for
Frederik den II, at han til Universitetsøvrigheden skrev, at vel var Smædeskrif
ter ikke tilbørlige, men der kunde være noget sandt i Klagen. Almissen var
bestemt til de fattige, hjælpeløse Studenter. Og det hjalp.
Men vi har nu berettet lidt om de højlærde Københavnere og skal nu gaa
over til de erhvervende Borgere, der ogsaa i hin Tid var ved at indlede en ny
Æra. Men vi forudskikker, at vi her behandler dem mere summarisk, til Gen
gæld faar de højlærde mindre i næste Omgang, her behandlede vi dem som
Aandskulturens første Pionerer i København. Men desværre maa det straks
til en Begyndelse siges, at den Mangel paa Interesse, den til Forsømmelse græn-
sende Ligegyldighed over for Handelen og dens Mænd, der præger vor Litera-
tur, gør det overmaade vanskeligt for os at give blot en nogenlunde fyldig Over
sigt over Handelens Mænd og deres Udvikling i denne Periode — for Besten lige
op til den Tid, Marcus Bubin tager sig af.
I vore Dage har vi en stor Kreds af Borgere, der er knyttede til Literatur,
Aviserne, Dramaet o. s. fr. En saadan Kreds var den Gang ukendt. Universi
tetet havde en Boghandler, Hans Aalborg, født i Aalborg 1542, han fik Under
støttelser af Vikariegodserne og var en Yen af Niels Kaas, ved hvis Dødsleje
han stod. Han døde 1619. Af Forlæggere i København nævnes i Perioden
Hans og Mats Vingaard. Hans var Tysker og fulgte Hans Tausen til Viborg.
1532 slog han sig ned i København. Han har trykt Christian Pedersens Skrifter,
Henrik Schmits Lægebog og Palladii Skrifter. Mats var en Slægtning af ham,
der fra 1560—1600 virkede i København og trykte Huitfeldts Krønike, Frede
rik d. II’s Bibel og over 200 andre Tryk.
Om nogen national Literatur kan der i det 16. Aarhundredes København
selvsagt ikke være Tale. Videnskaben var Latin, populære Brochurer, Skrifter
og Viser kendtes, men de var uden literær Betydning, der fandtes Flyveskrifter,
der erstattede de senere Aviser, og der blev udgivet Folkeboger, der mest var
Oversættelser af udenlandske Bomaner, og episke Fortællinger, som først myr
des af Holberg med Peder Paars. Digtere har vi nævnt blandt de højlærde.
Der fandtes vel ogsaa en Digtning paa Modersmaalet, navnlig en Del Lejlig
hedspoesi, men af københavnske Digtere kan vi kun nævne faa. Præsten J a
cob Madsen oversatte David Lindsays poetiske Skrifter, Anders Sørensen Ve-
del og Præsten Jacob Jacobsen Wolff har skrevet af den hellige Skrift paa Vers,
men de bekendteste Digtere, Hans Christensen Stehn og Lyskander, er ikke
Københavnere. Skuespil af danske Dramatikere kender vi ikke stort udover
enkelte Skolekomedier og den eneste Dramatiker, Hieronymus Justesen Banch,
virker i Viborg. Hans Karrig Nidding er vel nok ofte opført i København af
Studenter. Da Shakespeare skrev sine Dramaer og de store Italienere forlængst
var Klassikere, havde København end ikke Spirer til Literatur, og alt tyder paa,
at Hovedstaden stod alt saadant fjernt. Aandslivet havde en Koloni, der talte