BogenomKøbenhavnerne

den Il s Livlæge. Knægten var opvakt og kom til Doktorens Broder, der var

Tolder i Norge. Herfra tog han med megen erhvervet Handelsindsigt Tjeneste

hos den tidligere nævnte Marcus Hess og blev »Rejsende« for ham i Spanien

og England. Derefter besøgte han i egne Forretninger Tyskland, Rusland, Spa

nien, Frankrig og England, vendte hjem til København og med sit Valgsprog

»Gud giver sine Raad« tog han alvorligt fat paa Forretninger, tog Borgerskab i

København 8. Maj 1593 og giftede sig med Mette Lauridsdatter, der kort efter

døde. Saa ægtede han Borgmester Simon Surbæks Datter, der fødte ham 5

Børn til de 3, han havde med sin første Kone. Han var en from Mand og be

tænkte sin Kirke, St. Nikolaj, rigeligt. Han blev Stadens driftigste Købmand

og førte bogstavelig talt Krig med Englændere og Nederlændere. Med Brejde

Rantzau, Statholder i København, dannede han et Hvalfanger-Selskab, drev

med Thomas Lorck og Klaus Condevin Hvalfangst paa Grønland, og efter Ti

dens Skik dannede han Kompagni paa Kompagni, hvor ansete Borgere som

Hans Reinholdsen, Søren Ingversen, Peder Andersen, Peder Kniphof, Iver Poul

sen o. fl. var med. Kongen opfordrede ham til at støtte de Kompagnier, Kro

nen oprettede, og sammen med den kendte Dr. Jonas Charisius var han med til

det første Ostindiske Kompagni. I København ejede han en Række Ejendomme.

Ved Kultorvet, som det nu kaldes, gik Mikkel Vibes Gade med hans Huse, ved

St. Gertrudsstræde og Nørrevold havde han Huse. Vibenshus er opkaldt efter

ham, ejede yderligere udenfor Byen Grunde med en Kro, hvor Skydebanen nu

ligger, og 7 Haver og Urtegaarde udenfor Østerport. Han ejede det meste af

Kvarteret om Nyhavn, Byens Side, der den Gang var aabent Land. Vi tør vel

kalde ham den første københavnske Købmand af stort Format, derfor har vi

dvælet ved ham. Hans Søn Peder blev adlet 1633 af Ludvig den XIII som Re

sident i Paris, og Christian den IV stadfæstede hans Adel. Slægten blomstrer

endnu i Norge. Navnet vil vi støde paa senere.

E t Hængehoved var han ikke. Ved et Bryllupsgilde kom han i Klammeri

med Professor Klaus Plum, der havde været meget uartig mod Vibe »med

Glas at slaa sønder, item med Hvislen og Fløjten«. Plum gik først, men Kl. 10

gik Vibe med et stort Følge til Professorens Hus, hvor denne sprang ud med

Kaarde i Haand og pryglede flere af Borgerne, hvoraf den ene, en rig og anset

Mand, maatte lade sin ene Tøffel blive paa Gaden. Man tænke sig Borgmestrene

Kaper og Hedebol i Gadeslagsmaal med Professorerne Arup og Vinding Kruse

Kl. 10 om Aftenen — utænkeligt! Døden indhentede ham, da han var ude at

bese en Byggeplads. Han døde 1624 og ved hans Jordefærd i St. Nikolaj saaes

Rigens Raad, »Adel og Uadel i stor Frekvens«.

Saa betydelig var ingen af hans Kolleger. Simon Surbæk, hans Slægtning,

(1622—24) havde været Raadmand siden 1613 og døde 75 Aar gammel, hans

Gaard laa, hvor Løveapoteket nu ligger. Han var med Thomas Lund den vig

tigste Deltager i Klædekompagniet og den, der lagde Render fra Emdrup Sø til

Staden.

I det hele ser vi Byens mægtige Fremvækst i de Aar paa dens Borgmestres

Rigdom, der er i stærk Modsætning til den forrige Periodes Beretninger om

Fallit og Armod.

Og i den følgende Periode træffer vi den Slægt, der var fremgaaet af Rig