BogenomKøbenhavnerne

døde af Sorg. Og den Plads, han havde indtaget, blev fem Aar senere besat med

Korfitz Ulfeldt, der 1642 blev Rigshovmester.

Denne mærkelige og betydelige Mand, der efter en lang og god Tjeneste af

generel Parese dreves ud i Galskab og herved forspildte al Hæder og fik Fo r

rædernavn, blev i ti Aar den ledende i Riget og i andre ti dets bitreste Modstan

der. Han præger de sidste Aar af Christian den IV’s Regeringstid og blev tillige

den ledende i København.

Vi skal nn kaste et Rlik paa de adelige Slægters Forhold tilKøbenhavn i

Christian den IV’s Tid. København var Regeringens Sæde, og detunderstreges

ideligt særlig under Kongens Fraværelser, at Rigsraader skal blive i København

og føre Regeringen. Herredagene holdtes normalt aarligt i København, det er

Rigets Højesteret. Her laa Kancelliet, hvis Em-

bedsmænd var adelige, her holdtes Hoffet med

dets adelige Presonale, og her var Flaaden og

Hærens Administration. Af Rigsembedsmændene

saaledes den førnævnte Walkendorf til 1601,

Frantz Rantzau til 1632 og Korfitz Ulfeldt fra

1642. Kongens Kansler, Kristen Friis til Borreby

1596—1616, Kristen Friis til Borreby 1616—39 og

Kristen Thomesen Sehested fra 1640.

løvrigt er det Tegn paa den Enevoldstanke,

der behersker Fyrsterne i det 17. Aarhundrede

og overalt gennemføres udenfor England og til

dels Sverrig, at Rigsraadet indskrænkes, fra 22

blev det efterhaanden kun 9 Medlemmer. Men

da saa Kongen kom i Pengenød og skød Ansvaret

for de uheldige Forhold over paa Rigsraadet, blev

det igen fuldtalligt og samtidig begyndte Adelsmøder og Stænderforsamlinger af

alle Rigets Stænder at blive almindelige.

Rigens Kanslere var særlig knyttede til Retsvæsnet, de opholdt sig ikke til

Stadighed i København. Kristen Tomesen Sehested beklædte Posten fra 1630

—40, Jnst Høg fra 1640—46 og Kristoffer Urne fra 1646. Om Statholderne er

foran talt. Rigs-Admiralerne maatte opholde sig ved Holmen, og af dem kan

nævnes Klavs Daa 1630—41, Jørgen Vind 1641—44 og Ove Gjedde fra 1645. De

havde alle Gaarde i København. Ove Gjeddes i Kannikestræde bærer endnu

hans Navn.

Marskerne var efter Peder Munk til 1608 hurtigt skiftende, Kongen vilde være

sin egen Krigsherre, og først med Jørgen Urne (1632—42) fik Riget en Marsk, der

virkede i en længere Aarrække, han afløstes af Anders Bilde, der er Marsk, til

han i 1658 faldt ved Nederlaget i Fredericia.

Den store Kreds af adelige Kancelliherrer, mest ganske unge, havde i kortere

eller længere Tid Ophold i København. Og iøvrigt hører vi idelig om Slagsmaal

o. lgn., hvor Statholderen og Byfogden beklager ikke at kunne begynde Retsfor

følgning før efter kongelig Ordre, da de paagældende er adelige Junkere eller

Adels-Drenge d. v. s. Tjenere.

De adelige Gaarde laa dels i det gamle Klosterkvarter ved Graabrødretorv,

hvor Ulfeldt havde en pragtfuld Bolig, i Løvstræde og paa Købmagergade og

Bogen om Københavnerne.