BogenomKøbenhavnerne

fra en Kreds af Stadens mest kendte Mænd og Kvinder i den følgende Tid. Han

var Filolog og blev Biskop i Stavanger.

Hans Stephensen er Lollik, vi kender ham bedst under det lantmske Navn

Johannes Stephanius, han blev gift med Yinstrups Datter og docerede Filosofi.

Hans Søn var den kendte Historiker Stefan Hansen Stephanius, Saxos Kommen-

tat°Ogsaa Jon Jakobsen Yenusin var Professor, vi nævner med ham en af Digterne

i Tiden. Af de nye i dette Tidsrum ansatte P rofessorer kan vi nævne nogle, som

senere vil blive nærmere omtalt i anden Forbindelse. Christen Longomontanus,

Jesper Brochman, Caspar Bartholin, Ole Worm, Klavs Plum og Jen s Dinesen

Jersin. Mens vi med Yillie i den foregaaende Periode har nævnet en Bække Høj

lærde, med hvem vore Læ sere næppe har for

bundet mange Tanker, er vi overbeviste om, at

enhver Læser, der kender sin Danmarks Histo

rie, med os vil sige: Død og Pine, var alle disse

P rofessorer omtrent paa en Gang, det kan man

kalde et Universitet!

Og hvad Lærerne angik, var det det ogsaa.

Studenterne hører vi mindre om. De fleste blev

vel Præster, og det er en Smule Malurt i vort

Bæger, at alle disse efter Tidens Standpunkt

fremragende Yidenskabsmænd havde læ it i Ud

landet, deres dygtigste Elever fortsatte deres Stu

dier i Udlandet, og det er besynderligt nok ikke

før langt hen i det 18. Aarhundrede, at den dan

ske Yidenskab fostres paa det danske Universitet.

Endnu en Aarrække blomstre Universitetet, vi

skal komme tilbage til det senere, saa visner det og alt, hvad Gryet forjættede,

svigter, det eneste, der bliver tilbage, er et københavnsk Bourgeoisi, der afløser

Borgerne fra det 16. Aarhundrede. Men netop derfor bryder vi af i vor mere

skematiske Fremstilling og tager fremtidig den københavnske Overklasse un

der et.

Hertil kommer, at det Borgerskab, vi træffer i Slutningen af Christian den IV s

Regering, er det samme, der oplever Svenskekrigen og

E n e v æ l d e n s

Indførelse,

og det er derfornaturligt at omtale dets Personer under vor Skildring af Ene

vældensDæmring ogBarndom. Vi skriver jo ikke Konge og Hofhistorie, men

en Bog om Københavnerne.

Men ogsaa i København trak det op til Stænderne Opgør.

Kong Christian havde levet stærkt, hans Umaadelighed i Drik var velkendt,

og der berettes om en Række Kærlighedsaffærer, der satte Spor i Form af uægte

Børn, de senere Gyldenløver, der indledede de kongelige Bastarders Æ ra i Dan

mark. Med den varmblodige Kirsten Munk giftede Kongen sig i 1615 hemmeligt

og blev Fader til en vanartet Søn Valdemar og en Række Dø ttre, af hvilke kun

en, Leonora Kristine, har udmærket sig som Personlighed. Døttrene skulde gif

tes, den ældste, Anna Cathrine, blev trolovet med Breide Rantzaus Søn F ia n s,

der druknede i Graven om Rosenborg. Kongen havde udnævnt sin Svigersøn

til Statholder i København 1632. Han blev tillige Rigshovmester. Hans trolovede

Corfitz Ulfeld.