BogenomKøbenhavnerne

sen »Marie Grubbe«), den lærde Holger Rosenkrantz havde en Gaard der. Paa

Købmagergade ved Silkegade havde Herluf Trolle haft Gaard, denejedes senere

af Eske Brok (Kong Christian IY ’s Soldebroder). Ved Siden afden laa Peder

Oxes gamle Gaard, der hørte sammen med Gisselfeldt og tilfaldt den kendte Kaj

Lykke, dei ejede den ved sit Fald. Hans Svoger Frans Brockenhuss ejede Gaard

paa Nytorv. Af Svigersønnerne havde Hannibal Sehested og Hans Lindenov

Gaarde paa Købmagergade. Komplekset ved Klareboderne ejedes af Slægterne

Daa, Thott og Marsvin. Medens vestre Side af Købmagergade ejedes af Peder

Bilde, Oluf Rosenkrantz og den nuværende Postgaard af Jørgen Brahe »Kongen

paa Fyen«. Slægten Reedtz ejede Gaard i Skindergade, hvor Vibeke Thott, Erik

Rosenkrantz og Jørgen Friis ejede Gaarde. Ved Nørrevold ejede Otto Povisk

og Sofie Rantzau Gaarde. Og den store Gaard,

hvor nu Domhuset ligger, ejedes af Slægten Gyl

denstjerne, der solgte den til Kongen, som over

drog den til sin Søn Christian Ulrik Gyldenløve.

Senere blev den købt af Mogens Friis, den første

Lensgreve til Frijsenborg. I St. Peder Stræde og

Vestergade laa Gaarde, der tilhørte Slægten Bille

Munk og Urne.

Disse E jere er i Tiden fra 1630 til 1661. Saa

sent som 1674 nævnes General Niels Rosenkrantz’

pragtfulde »botaniske« Have paa Kongens Torv

forhen Hallandsaas.

Hermed er Emnet ikke udtømt, men naar vi

tilføjer, at disse Gaarde og deres E jere var skatte

fri, kan man forstaa, at Adlen ikke var velset af

Borgerne, der maatte bære Byens Tynge.

Efter Enevældens Indførelse forsvinder Adelsgaardene i den gamle By lidt

efter lidt, den nye Hofadels Palæer bygges paa Slotsholmen, i det nye Norges-

gade Kvaiter og Frederiksholms Kanal. Den gamle danske Adel forsvinder først

som Grundejere i København med Frederik den III’s sidste Aar.

Af Rigsraader og højere Rigsembedsmænd, der i Tiden fra 1630 til 1660 ofte

har opholdt sig paa deres Ejendomme i København, en Del endog til Stadighed,

kan nævnes.

De tie Skeeler, Albret Skeel, Otte Skeel og Jørgen Skeel, Rigsmarsken Anders

Bille, Tage Thott, Kristen Friis, Jens Juel, Mogens Kaas, Klaus Daa, Kanslerne

Kristen Thomesen Sehested, Kristoffer Ulfeld, Hans Lindenov, Ju st Høg og Kri

stoffer Urne samt Statholderen Frantz Rantzau.

Ved Dødsfald erstattedes disse Raader af andre, i 1632 nævnes Jørgen Urne,

i 1636 tiædei Coifitz Ulfeld ind, og i 1639 nævnes som Rigsraader Oluf Parsberg,

Jørgen Vind, Hannibal Sehested og Gregers Krabbe.

Aaret før Kongens Død tæller Raadet 22 Medlemmer foruden de nævnte. Iver

Vind, Jørgen Brahe, Frederik Reedtz, Ove Gjedde, Niels Trolle, Malte Juel.

Men foruden disse Raader, hvoraf iøvrigt kun faa til Stadighed opholdt sig i

Staden, var af Adlen til Kongens personlige Hof hørende Adelige Kongens Hof-

marskalk Johan Christoffer Kørbitz (kendt fra »Gøngehøvdingen«).

Joh. Clirf. Kørbitz,