BogenomKøbenhavnerne

og blev Godsejer, men 1685 blegnede hans Stjerne, og han døde i Fattigdom.

Han hører vel egentlig en senere Periode til, ikke heller tog han Hustru i Køben

havn, han ægtede en Datter af den mægtige hamborgske Bankierhus Berns, der

i en Aarrække havde haft Forbindelse med det danske Kongehus.

Endelig bør vi i denne Forbindelse omtale Professor Ole Borch (1626—

90), født i Nørre Bork ved Bibe. Han blev Læ rer for den senere Rigshofmester

Joachim Gersdorffs Børn, var Griffenfelds Ven og protegeret af Frederik III,

som Læge vandt han Ry og er Stifter af Borchs Kollegium. Ogsaa som Filolog

har han et Navn. Han hører til den Kreds af unge, der i Tiden for Enevælden

og umiddelbart efter betegner Peder Griffenfelds Kreds. Han var ugift.

Vi har i det nærmest foregaaende forsøgt at give et Begreb om den køben

havnske Borgerstand, der efter den sørgelige Svenskekrig stod frem og dannede

Modvægten til Adelen. At begrænse den til det korte Tidsrum er ikke rigtigt,

det er den Jordbund, hvoraf det højere københavnske Borgerskab i Slutningen

af det 17. Aarhundrede og den første Halvdel af det 18. fremgaar. Lad os under

strege, at denne Kreds er

kærnedansk,

den har sine Rødder i Christian IIF s

og Frederik II’s Tid, og den bar dansk Aandsliv frem, til Enevælden langsomt

kvalte det, og Holberg maatte skabe et dansk Aandsliv fra Grunden.

En Oversigt over den københavnske Haandværkerstands Vilkaar og Livet i

København vil blive givet i det følgende Afsnit.

OVERGANGSTIDEN VED 1660 OG TILBAGEBLIK.

Naar man paa Historiens Afstand betragter Københavns Udvikling, faar man

det Indtryk, at Tiden fra 1536 til 1660 skrider jævnt fremad, uden at større Be

givenheder præger den, og at det Fremskridt, Tiden oftest bringer, mere kan

paavises i Personer end i Tilstande. En gennemgribende Forandring sker saa i

1660, og efter den Tid fortsættes Udviklingen i halvandet Hundrede Aar uden

stærke Spring. En Udvikling, som den vor Tid kender fra 1864 til vore Dage, er

ingensinde før kendt. Vi afslutter her det første halve Afsnit af Oversigten over

Københavnere med Frederik IIFs Regering, der strækker sig et T iaar udover

1660.

København og Københavnerne som Centrum i Danmarkshistorien er ikke

en Fase, der gennemvæver den som en rød Traad. Grevefejden og Reformatio

nen udspilles væsentligst i København, men i de over Hundrede Aar, der hen-

gaar inden Københavns Belejring og Arveenevoldsakten, er Hovedstaden ikke

Centrum i Landets Historie. I den Periode, vi nu skal beskæftige os med, Tiden

fra Christian den IV s Død til 1660, bliver København og Københavnerne virke

lig Centrum. Og derfor er for vor Fremstilling denne Periode vel nok den

mest interessante og danner ligesom Tyngdepunktet i hele vor Oversigt. Da Be

givenhederne var udspillet og særligt efter Griffenfelds Fald tager Hoffet som

isoleret Centrum Luven fra Staden og dens Beboere. Man mærker først Køben

havnerne i den korte Struenseepisode ved 1770, og saa er det først hen i det

19. Aarhundrede, at København og Københavnerne bliver af afgørende Betyd

ning for dansk Historie.