BogenomKøbenhavnerne

til anden. Hun blev halshugget, men da man vilde drage Ulfeldt til Ansvar

for sin Embedsvirksomhed, forlod han Staden. Hans Efterfølger blev Joachim

Gersdorff, en velbegavet Adelsmand af en indvandret tysk Slægt, som Spanieren

Rebolledo beskylder for at være Fritænker, hvad Hannibal Seliested og adskil

lige af den højere danske Adel sikkert var. Gersdorff havde været Ulfeldts Ven

i Modsætning til de fleste andre Rigsraader, men han sluttede sig til Kongehu

set og blev Rigshofmester og Statholder i København til sin Død 1661.

I Halvtredserne blev København hyppigt hjemsøgt af Pest, der grasserede

voldsomt i 1654 og 55, og Hoffet opholdt sig mest i Haderslev. I 1657 begyndte

den ulyksalige Krig med Sverrig, og i Belejringsstriden delte Hoffet Ryens Ivaar.

I Perioden fra 1650 til 57 arbejdes der paa en Fortsættelse af Københavns

Befæstning, og der opstaar en helt ny Rydel om

den føromtalte Udvidelse østpaa. Rorger- og Adel

gade Kvarteret opstaar, Kongensgade, Norgesgade

og Nyhavn Ryen Side opbygges og Kongens Ny

torv planlægges, ligesom Kastellet anlagdes, men

denne Rydel bevarede til sidst i Aarhundredet

Forstads Karakter med meget ujævn Bebyggelse.

Svenskekrigen og Københavns Relejring ligger

udenfor vort Emne. Det skal kun bemærkes, at

Kongen og Dronningen under denne vandt Popu

laritet, og at Københavns Rorgerskab viste en

Holdning, der i senere Aar er bleven fremhævet

af Historikerne og vel ogsaa tildels fortjener Paa-

skønnelse. Selvfølgelig er den i høj Grad sagn

mæssigt forherliget, de nyeste Undersøgelser vi

ser, at Forsvaret lededes af den regulære Hær

med stærk Understøttelse af Hollændernes Matroser. Stormen den 10. og 11. Fe

bruar af sloges med et Tab af et Par Kombattanter i Modsætning til Svenskernes

iøvrigt stærkt overdrevne Tab.

Af Københavnere, der udmærkede sig militært, bør dog nævnes Ulrik Chri

stian Gyldenløve, Oberst Niels Rosenkrantz, Oberst Frederik Ahlefeldt, Livgar

dens Chef, og Rigsraaden Axel Urup, samt Generalen Hans Schack.

Skildringen af Relejringen foreligger fra samtidig Haand ved Anders Mathi-

sen Hjøring (1609—1678), der var Fattigpræst ved Vartov og udgav Le jrs K ian s

og Le jrs Politi, hvori Relejringen skildres, samt af Henrik Madsen Wallensbech,

Kapellan ved Holmens Kirke (d. 1662), i Digtet »Diarium«. Belejringen hæve

des i Juni 1659.

Ved Fredsunderhandlingerne efter Carl Gustavs Død tilsatte Danmark ved

uheldig Udenrigspolitik alle Frugterne af de Nederlag, man faktisk havde til

føjet Svenskerne. Men Begivenhederne i 1660, der ogsaa ligger udenfor vort

Emne, blev en Sejr for Kongemagten, der med Støtte af Københavns Borger

skab og Hannibal Sehested indførte den enevældige Arveregering.

Med 1660 forsvinder Adelen som en særlig Kreds af Københavnere. Den

mister sine Privilegier, Rigsraadet ophører at eksistere, og Adelens særlige Ad

gang til de store Rigsembeder, der nødvendiggjorde Ophold i København, fal

der bort. Det sker dog ikke med et Slag, og under Frederik III finder vi endnu

Feltmarskal Hans Schack.