BogenomKøbenhavnerne

en Række Adelige som Grundejere i København, ligesom Adelen bevarer sine

Embedsmænd i den nye Regering. Efter Kristen Tomesen Sehested bliver Pe

ter Reedtz Kansler. Han er født 1614, Søn af Rigsraad Frederik Reedtz, var

Sehesteds Svigersøn og Rentemester 1655, Kansler ved Sehesteds Død 1657.

I den nye Regering blev han kgl. Kansler og Præsident i Kancellikollegiet til

sin Død 1674. Som Kansler spiller han en Rolle i Universitetets Historie, han

var en fint dannet og kundskabsrig Mand, men yderst tilbageholdende i sit

Væsen.

Joachim Gersdorff var Statholder og Rigshofmester til 1660, han døde

1661. Af hans mange Rørn er Datteren Magdalene Sibylle gift med General

Jø igen Rjelke, kendt som Griffenfelds »bitte Malene«, Sønnerne traadte i Stats

tjeneste, og Slægten Gersdorff, der blev friherre

lig, hørte i 200 Aar til Hoffets og Embedsstan

dens Adel. Det er overhovedet en Misforstaaelse

at tro, at den gamle danske Adel, som det hed

der: »trak sig surmulende tilbage til sine God

ser«. Rigsraaderne gik ind i den nye Regering

som Geheimeraader fra 1662.

Kristian Rantzau døde 1663. Hannibal Sehe

sted, der ved sin kloge Optræden i 1658—59

kom til Ære og Værdighed igen, døde 1666. Om

Reedtz er talt. Henrik Rjelke blev Rigsadmiral,

Frederik Ahlefeldt Statholder i København, se

nere fra 1663 i Hertugdømmerne, Johan Kør-

litz blev Rigsmarsk til sin Død og Iver Krabbe

Statholder i Norge til sin Død 1666. Rigsraa

derne Aksel Urup, Henning Pogwisch, d. 1664,

Jørgen Rjelke og Ove Skade, d. 1664 blev Medlemmer af Kollegierne, og Rigs

raaderne Kristoffer Urne, Niels Trolle, Henrik Rantzau, Gunde Rosenkrantz

og Otto Krag fik Sæde i Højesteret, der oprettedes 1661.

Undei Frederik den III s senere Regering optoges i Geheimeraadet udeluk

kende Adelsmænd (Kristoffer Gabel var bleven adlet). Ulrik Frederik Gylden

løve, Kristoffer Parsberg, Otte Pogwisch, Ove Juel, Holger Vind, Niels Ranner,

Erik Krag, Koriitz 1 rolle og Enevold Parsberg, og Højesteret tæller i Perioden

1669—76 sytten adelige Assessorer af de gamle Slægter mod kun fire borgerlige.

Statskollegiet — der tillige medfører Sæde i Højesteret, bestaar saaledes i

Frederik den IIF s Tid udelukkende af Adelige.

Af Kongens særlige Yndlinge er det Gabel, Theodor Lente og Peder Vibe,

der beklæder høje Embedsposter. Det bør bemærkes, at med disse Mænd ind

førtes et saare uheldigt Gave- og Restikkelsessystem, der forhen var aldeles

ukendt, og som Griffenfeld i 1676 faldt som Offer for.

Det er først i Griffenfelds Periode, at de borgerlige Mænd træder ind, men

selv efter Christian V’s Tronbestigelse bevarer de gamle adelige S læ g te r’deres

Stilling, den Del af Rigsraadsadlen, der ikke var uddød — og i det 17. Aarhun-

drede uddøde en stor Mængde gamle Slægter — blev efterhaanden optaget i den

nyoprettede Greve- og Friherrestand, og en Del af Slægterne blomstre endnu

og har siden 1660 afgivet en Række højtstaaende Embedsmænd.

Christoffer Gabel.