BogenomKøbenhavnerne

Derimod er det afgjort, at Adelsgaardene i København forsvandt efterhaan-

den, de blev solgte til københavnske Borgere eller erhvervet af Staten og Sta

den, deres Haver blev bebyggede, og i det 18. Aarhundrede frem staar saa Ilof-

adlens Palæer i Slottets Naboskab og paa Kongens Nytorv. Endnu saa sent som

i 1675 nævnes dog Gaarde, der tilhører den gamle Adel. Bjelke i Vingaards-

stræde, Rosenkrantz Amagertorv og Østergade, Skeel Amagertorv og Købmager-

gade, Juel Købmagergade og Kongens Nytorv, Trolle Pilestræde, Rodsten Strand

stræde, Gersdorff Grønnegade og Krabbe Kongens Nytorv. Men ved Aarhun-

dredets Udgang er de fleste forsvundne.

Christian V efter Griffenfelds Fald og Frederik IV var opfyldt af Mistillid

og Uvillie til den gamle danske Adel. Under de første Enevoldskonger havde

den tabt politisk Betydning, fremragende Slæg

ter som Gøyerne, Parsbergerne, Pogwischerne,

Marsvinerne var uddøde, Troller, Gyldenstjemei,

Walkendorfer, Rammel o. fl. var med Skaane ble

vet svenske. Det tyskprægede Hof indkaldte

udenlandske Slægter, dels adelige som Schack,

Arenstorff, Moltke, Bernstorff, dels borgerlige, se

nere adlede som Holstein, Schulin og Schimmel-

mann. Holstenerne Ahlefeldt og Reventlow blev

danske, og i Aarhundredernes Løb adledes en

Række borgerlige Embedsmænd og Officerer, ind

til man ved 1800 ophørte at sætte Pris paa denne

kongelige Naadeakt. I vor følgende Oversigt op

hører vi med at behandle Adlen som en særlig

Kreds af Københavnere.

Yi har tidligere nævnt en Række Borgerslæg

ter, der fremtræder midt i Aarhundredet. De kendteste Navne udenfor de lær

des Kreds er Hans Nansen, Hans Svane, Stadsoberst Thuresen, Henrik Muller

og Borgmester Mikkelsen. I Ulfeldts Historie spiller Lægen Otto Sperling en vis

Rolle, han var Læge hos Christian IV nær knyttet til Ulfeldts Hus, og efter den

nes Fald blev han ved Svig fanget i Hamborg og døde i Blaataarn. Og saa den

tyske Præst Magister Simon Hennings ved St. Petri var indblandet i Ulfeldts

Proces.

Af den københavnske Lægestand har vi tidligere omtalt fleie kendte Lægei.

Stadsfysikus blev 1639 fornævnte Otto Sperling, der virkede til 1644. Han kom

op -at skændes med Borgmester Johan Mikkelsen om et af de sædvanlige Rang-

spørgsmaal ved et Bryllup. Senere fungerede Simon Pauli og i 1668 Gaspar Køli-

chen. Af Læger i Samtiden nævnes Christian IV’s Livlæge Jakob Fabritius og

Jens Foss, senere Assessor i Højesteret. Kølichen døde i 1687.

Af Videnskabsmænd og Literater udover den foran anførte kan nævnes Hi

storieskriveren Vitus Bering (1617—75), f. i Viborg, der har skildret Belejringen

og udgivet en F lo ra Danica. Desuden Danmarks første Journalist Anders Chri

stensen Bording (1619—77), f. i Ribe, der i den danske Mercurius fra 1666 ud

giver en versificeret Avis. Den elegante Alkymist og Læge Borri stod i Yndest hos

Frederik III i dennes sidste Aar, men forlod Staden efter hans Død. Peder Han

sen Resen, der før er nævnt (1625-1688) var Retslærd og skred desuden Frede-