55 / 583
52
kaldte dem. Havde Christian IV i sin Ungdom søgt Støtte i Borgerstanden, saa
havnede han i sin Alderdom i Kredsen af sine naturlige Børn og deres Ægte-
mænd - Svigersønnerne eller Svogerskabet, som Historien kalder dem. Hans
sidste Frille, Tjenestepigen Vibeke Kruse, forøgede dette Selskab med den ofte
omtalte Helt Ulrik Christian Gyldenløve og en Datter, der blev gift med Cla
Ahlefeldt.
Det første Kuld af »Naturales« falder før Enevælden.
Til dem hører i første Række Eleonore Christine, og Corfitz Ulfeldt, der i
mere end ti Aar som Statholder og Rigshofmester prægede København, hvor
han i Gaarden paa Graabrødre Torv skabte et kultiveret Hjem, medens han i sin
Virksomhed og i Forbindelse med den drevne Købmand Henrik Muller skabte
den meget betydelige Formue — der blev hans Rum.
Hannibal Sehested, gift med Christiane, blev aldrig Københavner Holbeig
anser ham for en stor Statsmand, hans Skæbne former sig som Peter Oxes sti
gende højt, faldende dybt, men atter paa sine gamle Dage indsat i Hæder og Vær
dighed med Monarkens utilslørede Mistillid og Nag. Heller ikke de andre Svi
gersønner eller den vanartede Søn Valdemar Christian vedkommer os her.
Kongens Søn, den udvalgte Prins Christian, er os bekendt som en holdnings
løs og udsvævende Yngling, der afgik ved en tidlig Død i 1647. Hans B iy up
5. Oktober 1634 med Magdalene Sibylle af Sachsen var en stor Københavner-
begivenhed, men ud over den havde han vist meget lidt Forbindelse med Kø
benhavn. Han førte to Gange Regeringen i Kongens Fraværelse men udovei
en Montre paa Rosenborg, hvor han forvirrer de besøgende ved at benævnes
Christian V, er Mindet om ham udslettet, kun hans Elskovsaffære med Anne
Lykke frister af og til Romanforfattere. Hans Broder Frederik blev først ø-
benhavner ved Faderens Død, men saa blev han det som Frederik III ogsaa til
gavns — hvorom senere.
Hoffet skænkede som Pryd Byen det dejlige Slot i Haven Rosenborg, og Kon
gen udvidede Staden østerpaa med hele St. Anna Kvarter og Nybodei, men o -
fet prægede ikke i disse Aar Staden.
Det samme kan siges om Adlen. Ganske vist var Byen oversaaet me
e s
gaarde. Vi har tidligere omtalt disse, der indtog den største Del af Kvarteret mel
lem Nikolaj Kirke, Gothersgade, Klosterstræde og Skt. Gertrudsstræde, samt
Kvarteret mellem Højbrostræde og Vestervold. De laa i Udkanten for at have
Plads til Haver og Tjenerskabsboliger, var indrettede som Herregaardene, og
en Del af deres Terræn var udlejet til Handels og Haandværksboder. Ofte var
de udlejede til Gesandter. F a st beboede var kun de egentlige Rigsembedsmænds
Boliger. Nævnes kan Rantzauernes prægtige Gaard ved St. Gertrud, som Niels
Kaas havde ejet. Den var oftest udlejet. I Store Kannike Stræde laa Friisernes
næsten kongelige Palais. Der ligger nu Regensen paa den østre Del, og her bo
ede Johan Friis, senere Kristian Friis.
I Østergade laa flere Adelsgaarde. Hvor Hotel d’Angleterre ligger laa en stor
Adelsgaard, der ved 1660 tilhørte Joachim Gersdorfl og skildres af Spanieren
Rebolledo. Desuden laa paa Østergade Regitze Grubbes Gaard, Axel Sehesteds
og Otto Krags. Niels Trolle ejede Gaard ogsaa paa Østergade. I Pilestræde bo
ede Regitze Urne, der blev gift med Ulrik Christian Gyldenløve (se J. P. Jacob-