BogenomKøbenhavnerne

Klareboderne ved Pilestræde (St. Klare Kloster), dels paa Østergade og i Nikolaj

Kvarteret, samt lige overfor Slottet, og efter at Knippelsbro var bygget i Slots

holmsgade. Nørregade Kvarteret var de lærdes Kvarter, Vimmelskaftet og Ga

den mod Havnen Købmændenes, og rundt langs Voldene og uden for Lan emær-

ket laa Fattigkvarterer. F r a Absalons Tid var Byen kun vokset ved Opfyldning

af Havnens Havarme. Christian den IV flyttede Grænsen ved at ' ndd™ge hele

Rosenborgarealet, hvor han byggede sit Slot, og St. Annekvarteret hvor Nyboder

reiste sig Men fra Kongens Have til Havnen var endnu ingen By, og Kongens

Nytorv var en aaben Plads udfor Østerport ved Østergade.

Ulfeldt og hans Hustru - deres Bryllup stod 1636 -

b o e d e

altsaa ved Graa-

brødretorv, og deres Hjem omtales som særdeles smukt og kultiveret indret .

Vi skal senere omtale Ulfelds Forhold til København.

Man angiver i Almindelighed Aaret 1629, Freden i Lübeck, som det T ids

punkt, da Christian den IVss Nedgangstid begynder. Og vi kan da ogsaa_ ra dett

Tidspunkt regne den Brydning mellem Stænderne, der i København endte i Ene

vælden saaledes, at det i Ordets egentligste Forstand var Københavnerne, de, i

Forbindelse med Kongemagten gjorde Ende paa den danske Adelsvælde,

dette Tidsrum fra 1630 til 1660 vil vi tage under et.

IV.

KØBENHAVNERNE I ENEVÆLDENS DÆMRING

»Danmark er et lidet fattigt Land« synger Digteren, og naar vi sammenligner

vor Histories Detailler med de store europæiske Landes, føler vi Sandheden dei-

af. Territorialt var Landet af betydelig Udstrækning, og under Frederik I vai

der Tilløb til at blive Stormagt i Norden. Christian IV satte dette Tilløb ovei

Styr. Sverrig blev i en lang Aarrække Nordens Stormagt. Og af den beskedne

Stilling, Danmark kom til at indtage - paa et givet Tidspunkt paa Randen a

Udslettelse - er København præget i hele Enevældens Tid. Danmark bliver al

drig Stormagt, men København ender med at blive Nordens største Stad et Cen

trum for Handel og Aandsliv og endelig i vore Dage en Stad af Verdens 3y-

F ° rDen Periode, vi nu skal skildre er i politisk Henseende en Nedgangsperiode

men idet den bryder med Middelalderens Overleveringer, der endnu præger de

16 Aarhundrede, lægger den Grunden til kommende Tiders gode Dage ved at

konsolidere en Borgerstand, der i Løbet af 200 Aar bærer Staden frem til den

rivende Udvikling, de sidste 100 Aar betegner.

, . ,

Hoffet formaaede aldrig i København at bære Land og Stad frem. I

til Handel, Literatur og Kunst er det danske Kongehof i Modsætning til andre eu

ropæiske Landes Hoffer af saare beskedent Format. Christian IV er den eneste

af den lange Oldenborgske Kongerække, der personligt har præget Land og Stac

i disse Henseender og med 1630 hører dette som antydet op. Det danske Konge

hus bestod altid af et Faatal af Personer, og Danmark fik aldrig fyrstelige Huse,

der kunde kappes med Kongehuset i personlig Indsats. Den Kongerøgelse, dei

i Enevældens Tid i rigt Maal ødsledes paa vor »allernaadigste Arve-Eneherre og

Konge af Guds Naade« er saa usigelig ufortjent. Vore Konger var i Midde -