35 / 583
32
nye Lære, efter at han i Rom havde set Clemens den VIFs Hof paa nært Hold
og opgivet Planer om at blive Gejstlig. Han var hele sit Liv Ungkarl og hørte i
sin Alderdom til den Kreds, der med Anders Sørensen Yedel og Arild Huitfeldt
indsamlede Stoffet til den første Danmarkshistorie. Han døde først i 1570, og
han leder den indre og ydre Politik i Frederik d. I l s l id som i Christian d. III s.
Om Christian den III samledes en Række Adelsmænd, der hører til de smuk
keste Personligheder dansk Adel har frembragt. Mænd som Niels Kaas, Herluf
Trolle, Mogens Gyldenstjerne, Peder Skram, de to Brødre Holger og Jørgen
Rosenkrantz, Sten Rosensparre o. il.
Christian den III opbyggede Kongefløjen paa Københavns Slot og satte Spir
paa Blaataarn, men det var kun et af de mange Kongeslotte i Landet, og blandt
disse var Koldinghus Kongens Yndlingsslot, hvor han ogsaa 1559 lukkede sine
Øjne og hans Dronning Dorothea, den ypperste Repræsentant for den lutherske
Renæssance, sad som Enke til 1571.
Mellem Dronning Dorothea og Johan Friis var stille Fejde, den inkarnerede
Ungkarl afskyede Skørteregimente, og Dronning Dorothea greb særlig i Kon
gens sidste Aar ofte ind i Regeringen. Det er muligt, at hun vilde være blevet
en bedre Regent end hendes Søn Frederik d. II var i sine første tyve Aars Re
gering. Hendes Breve til Sønnen hører til vor Brevliteraturs Perler. Blot vi
havde haft hans. Men som det altid gaar, Mænd læser Breve ubevægede og gem
mer dem, Kvinder læser, græder og brænder Brevene.
Under Christian den III prægede Adlen udover de store Herredage og Hof-
fets yderst faa Fester ikke Staden. De sad paa deres Gaarde eller deres Lens
Borge. Deres Gaarde i København stod største Delen af Aaret tomme og kun
Hoffets og Kancelliets Personale samt de første Rigsembedsmænd opholdt sig
nogenlunde konstant i Hovedstaden.
Byen var præget af Universitetet og de rige Borgere, og i denne Periode skab
tes en kultiveret højere Borgerstand, der efterhaanden som Tiden gik maatte
føle det urimelige i Adlens Særstilling. De tre Stænder, Adel, Borger og højlærd
Stand lagde i denne Periode Grunden til den Konflikt, som afgjordes i 1660,
men som ganske vist udslettede Forskellen saaledes, at der blev to Grupper:
Hoffet med dets Hoffolk, Embedsmænd og Militære modstillet Stadens Lærde og
Erhvervenes Borgerskab.
Men det er naturligt at tage Christian den IIF s og Frederik den II’s Periode
under et. Hoffet og Statens Styrelse var endnu adskilt fra Byens, Universitetet
stod i nøje Forbindelse med Kongemagten, og i det følgende vil vi nævne de
enkelte Adelsmænd, der fik Betydning for Staden, medens vi forbigaar Krigerne
og Lokalembedsmændene, der vel ofte havde Gaarde i København, men ikke
kan regnes for virkelige Københavnere.
Lensmanden paa Københavns Slot havde dog i Begyndelsen af denne Peri
ode nogen Forbindelse med Staden, og vi nævner derfor enkelte af de mere
fremragende Lensmænd under Christian den II. Under Svenskekrigen, Syvaars-
krigen som den kaldes, var Lensmanden i stærk Virksomhed af Hensyn til Hæ
rens Forsyning, i Christian den IIF s Tid var der Fred. Peder Godske var Lens
mand fra 1535—1556, han efterfulgtes af Poul Huitfeldt, der fungerede til Aaret
efter Kongens Død og afløstes af Mogens Gyldenstjerne, der paa det Tidspunkt
var 75 Aar. Men under Christian den III blev der af Hensyn til Kongens Rejser