BogenomKøbenhavnerne

omtalte, enkelte som Jep Klausen, 1454—1536, Anders Nielsen 1461, 1468,

Borkvard v. Hammel, 1462, 1468, o. fl. fører adeligt Vaaben, men de fleste næv

nes ved Patronymica, Jens Atsøn, E rik Jensen, Hans Klavsen, Povl Hansen o. s.

fr. Raadmændenes Skare er stor, op mod 200 Navne er bevarede, og næsten

alle Borgmestre har været Raadmænd. Disse Magistratsembedsmænd var fuld

kommen uafhængige af Kronen og de betalte ikke Skat til Staten.

Naar det derimod drejer sig om Data i Enkeltpersoners Liv, staar vi temme

lig blanke. Renteskriver Anders blev af Kong Hans 1494 hængt udenfor Sta

den mistænkt for Bedrageri, uagtet han var uskyldig, og man tilskrev Kongens

Melankoli i hans sidste ti Regeringsaar denne Aarsag. En saadan enkelt Op

lysning skyldes Krønikerne. Af Personligheder indenfor Borgerstanden har

Historikerne H. Rørdam og Allen bevaret Minder om Filantropen Klaus Jen

sen Denne, en sjælden ædel Karakter. Han havde den Modgang at maatte

sidde i et tykt Fangetaarn omgivet af Vand og lovede da, at om han slap ud,

vilde han bygge Kapel til Trøst og Hjælp for Syge. Han slap ud og holdt sit

I-iøfte. Et Brev fra Rom beseglet af 15 Kardinaler tilstod dem Aflad, der støt

tede hans Værk. Christiern d. I I ’s Dronning støttede det, og Set. Anne Kapel og

Sygehus blev opført uden for Østerport. Navnet Set. Annæplads bevarer den

Dag i Dag dets Minde. Klaus Denne mistede sin Formue, hans Stiftelser i Sta

den og i Skaane faldt sammen, og han, som rimeligvis har været Skaaning, drog

til Malmø. I 1529 blev han antaget som Læge i Malmø og nævnes endnu 1533

som Læge eller Apoteker i Malmø. Set. Anne Bro, hvor Københavnerne ved

1600 gik i Vandet, er opkaldt efter hans Stiftelse, der blev nedrevet ved Refor

mationen. »Sankt Anna«, som vi endnu træffer i vore Pantebøger, bør knyt

tes til Klaus Denne.

Skriveren Anders Faaborg, som Torben Oxe lod hænge, kender vi alle fra

Dyveke-Romanerne, og en hel Række Borgere fra denne Tid vil blive nævnte

under vor Omtale af Reformationen og Grevefejden. Kunstnere, Musikere,

Digtere blandt Københavnerne kender vi ikke fra hin Tid. En Række Viser

og Satirer er opbevarede, men deres Forfattere kendes ikke. Den første Digter

i København var Morten Børup, født i Jylland og senere Skolemand i Aarhus.

Han studerede ved Universitetet i København og tog Doktorgrad i Köln; han

skrev Digte og Skuespil. Den bekendte Christiern Pedersen, Bibeloversætteren,

var født i Lund ved 1480 og var i sin Ungdom Kannik der. Han levede en Tid

i Paris, udgav Saxo og blev 1522 Kansler hos Erkebispen i Lund. Som Chri

stiern d. II’s tro Mand blev han landflygtig. Først 1541 slog han,, der havde haft

Bopæl i Malmø men et Trykkeri i København, sig ned i denne By. Han døde i

Helsinge 16. Jan . 1554; hans Navn er i Tid det største efter Saxo i vor Literatur.

Han og Poul Eliasen har efterladt os Skrifter med det danske Sprog i sin

kærnefuldeste Skikkelse. Vi kender Kantorer ved Frue Kirke og ved Chri

stiern den II’s Hof, Navne som Asser Klemmesen ved 1416, Oluf Jensen ved

1450, Magister Daniel Kepken ved 1450, Peder Hvid ved 1473, Jep Jepsen ved

1490, Magister Anders Friis ved 1500 og Dr. Ditlev Smyther paa Christiern d.

II’s Tid; de er knyttede til vor Frue Kapitel og dets Emhedsmænd i rets

lige Sager. Malere og Billedhuggere kender vi ikke. Billedskærerkunsten stod

højst i hin Tid, men dens fornemste Udøvere var Slesvigere, og da den nye

Lære kom, mistede Kunsten sin ypperste Beskytter: Romerkirken.