23 / 583
20
Selve Gejstligheden finder rettest sin Omtale, hvor vi skildrer det Afsnit af
Københavns Historie, der præges af Reformationen. Her skal blot lige siges et
Par Ord om den Klasse, vi nu betegner som »den akadem iske« i Perioden til Re
formationens Indførelse i 1536.
Aaret 1474 drog Christiern den I til Rom, hvor han blev i 3 Uger og besøgte
den højst ejendommelige Pave Sixtus den IV della Rovere. Kongen kom hjem
med en Bulle, der bekræftede en Tilladelse, som allerede E rik af Pommeren
havde erhvervet ved sit Besøg i 1423 hos Martin d. V. Colonna, til at opiette et
Universitet i Norden, hvor Theologi snurrigt nok
ikke
maatte doceres. Paverne
havde ikke Brug for københavnske Teologer!
Universitetet blev oprettet i København, der havde været Tale om Lund, der
jo var Ærkebispe Sæde, men Kongen, der interesserede sig for den nye Resi
dentsstad,
fik
udvirket, at det blev oprettet i København med Roskildebispen
Oluf Mortensens og Erkebispen Johan Brostrups Samtykke. Officielt indviedes
det den 1. Juni 1479 i Frue Kirke. Universitetets Historie i dets første sygnende
Aar til det helt ophørte at aande i 1529 for atter at opstaa efter Reformatio
nen, ligger udenfor vort Emne, men vi bør nævne et Par af de Mænd, der som
Universitetets Professorer og Rektorer repræsenterer en ny Gruppe Københav
nere fra det 15. Aarhundrede. Werlauf har behandlet Emnet, senere H. Rør
dam. Biskoppen i Roskilde Oluf Mortensen, Magister Artium, var Universitetets
Kansler, men den ledende Mand ved den nye Højskole var Peder Albertsen (Pe
trus Alberti), om hvis Fødsel og Ungdom vi intet ved, men som efter at have
studeret i Køln i 1478 blev sendt ud for at skaffe Universitetet Lærerkræfter.
Petrus Alberti kaldes det Opretter, han var dets Vicekansler, men iøvrigt en
stærkt kommunalt interesserets Raadmand i Staden 1496—1517, den der første
Gang — i 1493 — lod en Bog trykke i Danmark og Udgiver af de første danske
Skolebøger. Hans Navn bør kendes af os Københavnere og ikke blot tilhøre de
Højlærdes Viden. Han døde 8. Decbr. 1517, om han har efterladt sig Efterslægt
vides ikke. En Borgmester i København Albert Albertsen 1589 kalder ham
Stamfader, saagar Oldefader.
Kong Christiern den I døde kort efter Universitetets højtidelige Aabning, og
det blev Kong Hans, der maatte tage sig af det. Rigsraadet sørgede for, at det
blev optaget i hans Haandfæstning. Dets øverste Leder var Kansleren, Roskilde
bispen og Vicekansleren den fornævnte Peder Albertsen. Rektorerne skiftede
og udtoges af Lærerpersonalet, de var alle af gejstlig Stand, flere af Adel, som
Dr. Erik Nielsen Rosenkrantz til Tange, der femten Gange i lid srumm e t til 1501
var Rektor. Næst ham indehaves Rekorden af Teologen Professor Peter Skotte,
der var Rektor seks Gange. To Rektorer, Anders Friis og Jørgen Hvid, var
ikke
Universitetslærere. Den første Rektor, valgt 1. Juni 1479, hed Jesper Henriksen
til Sandager Gaard, var Degn ved vor Frue og Kannik i Odense og Roskilde, han
tilhørte en adelig Slægt.
Universitetets Lærere var overvejende danske. Det var to Munke af Carme-
literordenen som Anders Christensen og den velkendte Poul Eliasen, der er født
1480 i Varberg, og bliver en af Reformationstidens mest betydende Skikkelser
under Navnet »Lektor Pavel Eliæ«. Poul Vendekaabe, som han senere kaldtes,
maatte i flere Hundrede Aar døje den Haan, som den sejrende Lutheranisme og
de lutheranske Historieskrivere ødsler paa ham. Vor Tid har givet ham Op