BogenomKøbenhavnerne

i Kapellets Sjælemessebog, og han gav to Bol i Tommerup paa Amager og blev

Kannik i Lund. Endnu har ingen bestridt hans Ære som den første os bekendte

Københavner.

Han maa formodentlig dele den med Absalons Borgfoged Niels, om hvem vi

ved, at han havde Gods paa Falster og Sjælland.

Absalon havde skænket København til Boskilde Bispestol, og det gav Anled

ning til hundredaarige Stridigheder mellem Bisperne i Boskilde, som støttedes

af Paven, og paa den anden Side de danske Konger.

Den berømte Jens Grand opholdt sig paa Borgen i København, da Byens Bor

gere i 1294 gjorde Oprør imod ham. Københavnerne syntes at være stemte for

Kongen, men de maatte neje sig.

Den næste celebre Københavner er Bidder Ingvar Hjort, der var Broder til

Biskop Jens Hind — en snurrig Navnegivelse. Han sluttede sig til Hertug Valde

mar og overgav senere København til de holstenske Grever ved 1330. Arild Huit-

feldt beretter udførligt om ham; han døde 1333. Der nævnes adskillige Høveds-

mænd paa Københavns Hus hos Huitfeldt, de tjener alle Bisperne i Boskilde.

Om Borgerne i Bispetiden ved vi noget mere. Indtil 1275 var der ikke noget

Borgerstyre i Byen, men fra den Tid nævnes et »

R aad

«, der navnlig tog sig af

Politiet i Staden, men senere fik Handel og Opsyn underlagt sig. Der var da to

Borgmestre og 10 Baadmænd, og Raadet supplerede sig selv. Det var kun Han-

delsmænd, der kunde vælges, Haandværkerne var udelukkede fra Valg i Køb

stæder. De første københavnske Borgmestre nævnes 1368, det var Henrik Brandt

og Peder Ingversen, og uden iøvrigt at omtale dem nærmere kan vi give Navnene

paa nogle københavnske Borgmestre, der fungerede i Bispetiden. Det var for

uden de to nævnte Niels Jensen 1374, Sommersthorp 1385, Andreas Holbæk 1392

og 1396, Sigvard Stenvejer 1393, kaldet »Consul«, Herman Kruse 1398, Niels Bo

sen til 1406, Niels Wier og Peder Kravse ved 1403 og 1406, Henrik von Bergen

1415 og 1427, der førte Skjold og var adelig. Jonas de Wat var Raadmand fra

1415—48, og under hans Virketid som Borgmester 1415 blev København Dan

marks Hovedstad. Slægten var, som Navnet angiver, næppe dansk.

Det synes iøvrigt, som om alle Borgmestrene har været danske Mænd. I den

lange Række af Raadmænd fmdes som rimeligt er flere tyske Navne. Hoved

handelen i København dreves af Hansestædernes Folk og med dem, og Navne

som Bryggow 1392, Gydike 1393, Wat 1415, Quatz samme Aar er udanske. Men

paa Grund af den staaende Kamp med Lybeckerne maa det antages, at Byens

Magistrat har været afgjort danske Mænd af danske Slægter, og Haandværks-

betegnelser føjes ofte til Patronymica.

Den lille Stad, hvis Indtægtskilder var Agerbrug til egen Forsyning paa Byens

Marker, Sildehandel i Sæsonen fra Boderne ved Stranden, men langt ringere end

Sildehandelen i Falsterbo og Skanør, og nogen Handel paa Hansestæderne, kan

ikke have frembudt noget rigt Dagsliv. Dens Fester var Kirkefester og de sæd

vanlige Folkefester alle udendørs. Husene var af Ler med Straatag eller Træ, til

de ved 1300 begyndte at blive Stenhuse for de betydeligere Borgere, men først

saa sent som 1505 nævnes en Teglgaard, der forsyner Borgerne med Sten.

Havnen, der har givet Byen Navn, er altsaa ældgammel, den var bebygget

med Boder og var begrænset af Taarnet ved Nikolaj Kirke og »Endebod« ved