BogenomKøbenhavnerne

ger Hovedstaden op til vort Aarhundrede, og de store tekniske Fremskridt ska

ber saa efterhaanden i Forbindelse med Handel og Søfarts Udvikling den

Storby, vi nu kender af et Udseende og Levesæt, der er internationalt. Vor Ind

ledning gaar til Aaret 1912.

Vort Formaal er at følge de Spor, denne Udvikling sætter i Københavnernes

Liv, ved de Navne, den skaber og den Vekselvirkning, der opstaar mellem disse

og Borgerskabet, hvormed hele Livet i Hovedstaden omformes og præges af

Tiderne, indtil Verdenskrigen bringer Samfundet i »Smeltediglen«.

Det andet Afsnit af vort Værk tilsigter at give en direkte Baggrund for Bio

grafierne ved Skildring af Københavneres Forhold til Nutidslivets Fænomener.

Men det er en Selvfølge, at en saadan Skildring ikke kan passe ind i Bammer

bestemte af særlige Erhverv eller Institutioner. Vi kunde i Frederik VI’s Tid

gøre Militære, Haandværkere, Søfolk etc. til Genstand for særlige Skildringer, i

vore Dages København præges Mandens Liv ikke af hans specielle Livsvirksom

hed. Alle Københavnere er delagtige i Hovedstadens Liv, og selv om deres

nomiske Kaar selvfølgelig spiller en Bolle for deres Deltagelse i meget af det,

som Hovedstaden byder, saa er det ogsaa det eneste, der danner Begrænsning.

I vore Dages København staar

alt

aabent for

alle.

Vi sondrer altsaa ikke vore Københavnere ud i Klasser, Generalen og Jord-

og Betonarbejderen er sideordnede Københavnere og Ligemænd i Stadens Liv.

Hvad vi altsaa i det andet Afsnit ønsker at skildre, er de Forhold, under hvilke

alle

Københavnere mødes. Prof. Hans Brix skildrer Litteratur og Videnskab.

Bedaktør Kaj Flor Kunstliv, Musikliv og Selskabsliv. Bedaktør Emil Andersen

Idrætsliv og Friluftslivet og Bedaktør Jørgen Bast det københavnske Forlystel

sesliv. Vi kunde sige, at her er Københavnerens Baggrund for hans Deltagelse i

Hovedstadslivet udenfor hans Livsvirksomhed givet. Biografierne af disse af

grænsede Kredses Mænd giver de Personer, hvormed Københavneren træder i

Forbindelse i sit Hovedstadsliv. Men for at supplere Billedet er det nødvendigt

at tegne Rammerne om vort Handelsliv og vort industrielle Liv, der saa afgjort

bærer Hovedstadslivet som saadant. Dette gør vi i et Afsnit om Københavns

Handel og Industri set i Forhold til Borgerskabet skrevet af Red. Fornjotur.

Hvis man nu vil indvende, at vor Inddeling savner en Mængde Grupper af

Skildringer som f. Eks. Skolevæsen, vort Embedsvæsen o. s. v., saa er hertil at

sige, at dette hører til særlige »Stater«.

Vort Værk er paa en vis Maade en

Privat-Stat,

det er Bogen om Københav

nerne som Københavnere, og det den ønsker og forsøger at skildre er Hoved

stadslivet og dets Personer belyst ved de Navne, Hovedstaden byder frem og det

som staar dem alle aabne uden Hensyn til Livsvirksomhed. Men enhver vil ind

rømme os, at vor Skildring vilde være ret betydningsløs, om vi ikke tillige

nævnte de Mennesker, der bærer dette Hovedstadsliv, altsaa:

Københavnerne.

Og derfor er Biografierne det, hvorpaa vi og vort Værk lægger Hovedvægten:

Vi ønsker saa at sige at præsentere Københavnerne for den Kreds af Medbor

gere, sammen med hvilken de lever deres Liv som

Københavnere.