236 / 439
2 2 8
levende P ræ ster til i den vordende Kirke at prædike Evangeliet,
og mange Mennesker saaledes blive levende Guds Børn.
Derefter talte Formanden for den Komité, der indsam ler 2-Ører
til Brorsonskirken, P asto r Asschenfeldt Hansen, varm t og kønt over
Ordet i Aab. 1, 18: „F rygt ikke, jeg er den første og den sidste
og den levende“ .
De to Komiteer have indsam let noget over 50,000 Kr. til Kirken,
der med Grunden ialt vil komme til at koste ca. 120,000 Kr. Det
er jo en meget stor Kapital, man endnu mangler. Men man h ar
frimodig paabegyndt A rbejdet i Tro til, at Herren vil velsigne det
lidet, saa det bliver til meget, saa meget, at der er Midler til K ir
kens Fuldførelse, hvilken man sikkert haaber at kunne naa sidst
i Aaret 1899.
Den næste Dag sam ledes, ligeledes i et yndigt Vejr, en lige saa
stor Skare i Tornebuskegade, hvor der var udgravet en meget stor
og meget dyb Grund, saa at bele den store Skare sam ledes dybt
nede under de næ rm est liggende Huse. Det v ar den højtidelige
G rundstensnedlæggelse til den kristelige Ynglingeforenings (K. F.
U. M.s) nye store Bygning, som her havde sam let M ennesker fra
mange Sider. I Forsam lingen saas flere Ministre, deriblandt Kul
tusm inisteren, Biskop Sthyr, Sjæ llands Biskop og 5 andre Biskopper,
4 theologiske Professorer, Størstedelen af Københavns P ræ ster og
Borgmestrene Dybdal og Jacoby og mange andre kendte Mænd.
Efter en Salme talte Foreningens Formand, Kassekontrollør
Bangert, som mindede om Foreningens Vækst fra en ringe Be
gyndelse for 20 Aar siden, og viste, at Foreningen i disse A ar
havde væ ret en Hjælp for mange unge, og dels havde bevaret
dem under Ungdomsaarenes Fristelser, dels ført mange unge til
bage fra Synd og Vantro. H an nedlagde dernæst G rundstenen i
Faderens, Sønnens og Aandens Navn, hvorefter Biskop Schousboe,
Foreningens tidligere mangeaarige Formand, tog Ordet og viste,
at denne Sags store, rige Udvikling kom ikke fra Øst og ikke fra
V est og ikke fra Ørken (Sal. 75, 5), ikke fra nogen enkelt Side eller
Retning i Kirken, end m indre fra Verden og dens mægtige, hvilket
p aa mange Maader var som Ørken; men den store Fremgang var et
Vidnesbyrd om, at Herren havde væ ret med i Gerningen. Han
vilde ogsaa fremdeles føre Sagen frem til Velsignelse for vor
Ungdom.
Det er et meget stort og betydningsfuldt Skridt for den kriste
lige Ungdomssag, der saaledes er bleven fuldbyrdet. T rind t om
kring i hele vort Land har den levende Menighed mere og mere
faaet Kærlighed til det kristne Arbejde blandt de unge. Gid H er
rens Aand fremdeles maa hvile over hele dette Arbejde, at det
m aa blive en Velsignelse i vort Folk!