2 2 7
P astor Beck oplæste derpaa Indskriften paa en Pergamentsrulle,
som skulde nedlægges under Grundstenen, saalydende:
„Aar 1898, den 15. September i Kong Christian den Niendes
35. Regertngsaar, da Thomas Skat Børdam var Sjællands Biskop,
nedlagdes i den treenige Guds Navn G rundstenen til Brorsonskirken
af P asto r Vilhelm Beck, Formand for „Kirkelig Forening for indre
Mission i D anm ark“ .
I Indre-M issionskredse var Tanken dukket op om at bygge en
Kirke til Minde om H ans Adolf Brorson, Guds Folks kære Salme
digter. Denne Tanke greb P asto r Asschenfeldt Hansen, den Gang
Indre Missions Rejsepræst, og han satte da en To-Øres Indsam ling
i Gang blandt Vennerne Landet rundt, hvoraf en Fjerdedel skulde
gaa til M issionshuset „Siloam“ paa Frederiksberg og tre F jerde
dele til B rorsonskirken.
Den oprindelige Tanke var, at Brorsonskirken skulde være en
Valgmenighedskirke. Dette blev dog opgivet, da Herren selv tyde
lig viste en anden Vej ved at velsigne Arbejdet, som først et privat
Udvalg og senere Københavns Kirkefond med Sjællands Biskop i
Spidsen tog op for at faa de store Sogne delte og nye Kirker byggede
i København. Saa blev det bestem t, at Brorsonskirken skulde byg
ges i Helligkors Sogn og ligge i Nordvestkvarteret, hvilket Kvarter
da forventes udskilt som et sæ rligt Sogn om denne Kirke.
Foruden den oprindelige Komité med et ledende Udvalg, be-
staaende af 5 P ræ ster og 4 Indre-Missionærer fra Landet, dannedes
da senere en københavnsk Komité, hvis Forretningsudvalg leder
Kirkens Opførelse. Desuden have en Kreds af Kvinder forenet sig
for at tilvejebringe og skænke til Kirken alt, hvad der hører til
dens Udstyr. Det er saaledes en stor Kreds af hellige Mænd og
Kvinder, som arbejde sammen paa at rejse dette Guds Hus.
Til Grundstensnedlæggelsen ere alle Herrens Venner i Danmark
indbudne; saa mange, som kunne komme, ere velkomne.
K irkens Bygm ester er A rkitekt Jørgensen. I Tillid til Gud be
gynde vi Arbejdet. Han vil selv velsigne det og gøre Brorsons
kirken til et H erberge for Syndere, hvor den barmhjertige S am a
ritan kan komme til at gyde Olie og Vin i Saaret ved sit Ord og
sine dyrebare Sakram enter. Vi tilhøre intet Parti, vi, som bygge
Brorsonskirken, den skal ikke bruges i noget Partis Tjeneste. Men
vi ønske og bede, at den guddommelige Kraft, som nu i mange
Aar h ar udfoldet sig igennem det Arbejde, som kaldes den indre
Mission i Danmark, m aa blive sendt ned fra det Høje til de H er
rens Tjenere, som skulle staa paa det Sted, saa deres Arbejde
maa bære F rugt. Ja, gid mange fortabte Syndere her maa finde
Jesus og mange frelste Syndere her blive samlede om ham . Am en.“
Derefter nedlagde han Grundstenen i Faderens, Sønnens og
Helligaandens Navn og bad en Bøn, at Herren her vilde grund
lægge en Menighed af levende Stene, og at der altid maatte være