2 2 6
gjorte ved Overbefolkningen, og man begæ rer kun at faa Lov at
genopføre dem og fylde dem med aandeligt Indhold. H ist stod
den tidligere Kirkestyrelse og de kirkelig-konservative paa den
gam le, normale Retsgrund. H er er det Frem skridtet, der kæmper
for at genvinde det normale, medens de konservative holde paa
det ved T idernes Ugunst nedbrudte og vanrøgtede.
Er det for meget forlangt, —
h v is
der virkelig behøves nogen
Lovændring for at indføre G rundbetingelsen for et frugtbart D istrikts
arbejde — at da K irkens Styrelse og alle aandelige Mennesker,
som ville fremme K irkens Vel, hjæ lpe K irketondet med at faa en
saadan bragt i S tand ?
(Sluttes).
To Grundstensned læggelser.
Torsdag den 15. September sam ledes en meget talrig Skare
Mennesker, hvoriblandt om trent en Snes P ræ ster, paa den Grund,
som ligger, hvor Nordvestvej skæ rer den nye Aaboulevard. Det
var til Grundstensnedlæggelsen til den nye B rorsonskirke, man
havde sam let sig. Præcis Kl. 4 bød Formanden for den køben
havnske Indsam lingskom ite, P astor V. Kold. Forsam lingen Vel
kommen. Og efter at man dernæ st havde sunget Salmen: Op, alle
Folk paa denne Jord, besteg Pastor Vilb. Beck Talerstolen. Han
gik ud fra Ordet 2 Mos. 20, 5 —6 : „H erren er en nidkæ r Gud,
som hjem søger Fædrenes M isgerning paa Børnene i tredje og fjerde
Led over dem, som hade mig, men som gør M iskundhed i tusinde
Led over dem, som elske mig og holde mine B ud,“ og han viste,
hvorledes den onde Misgerning blev straffet igennem flere Slægtled,
saaledes ogsaa Rationalismens Misgerning, der tre Slægtled tilbage
forvanskede Guds Ord, gjorde Folket fremmed for levende K risten
dom, saa Lovsangen og Bønnen forsvandt fra H usene og Menne
skene fra Kirkerne. Den Tid var der for mange K irker her i
Landet. Thi de stod som tomme Gravm inder. Og endnu lide vi
paa mange Maader under de onde Følger heraf.
Men Herrens M iskundhed varer i tusinde Led. Saaledes ud-
gaar der endnu rig Velsignelse gennem den Gerning, Paulus gjorde,
og Luther. Ogsaa H. A. Brorson, den fromme Ribe Bisp, gjorde
en Gerning, som bliver til Velsignelse i tusinde Led. H an synger
Sorgen over Synden ind i mange H jerter, saa de g aa i sig selv.
Han synger saa glad om sin Frelser, at mange H jerter derved lære
at love og prise Herren. Gud Herren give, at det K irkehus, hvor
til vi nu ville lægge Grunden, m aa blive til Velsignelse; gennem
Slægterne for mange dyrekøbte Sjæle.