Københavns Kirkesag
Nr. 14.
Den 27. September.
1898.
G rundbetingelsen for en frugtbar
D istriktsvirksomhed .
A f Sognepræst, lic. theol. •H
enry
USSING-*)
I.
D
en københavnske K irkebevægelses Formaal er:
S m a a Sogne.
Kun naar den store A rbejdsmark inddeles i begrænsede S tyk
ker, som tilnærmelsesvis kunne gennemarbejdes af Kirkens V irk
sombed, kan Folkekirkens Arbejde gøres nogenlunde forsvarligt.
I de. nuværende Kæmpesogne er Æ vret i Virkeligheden forlængst
opgivet, og K irkearbejdet holdes kun lige paa Pumperne; ja, der
er ikke Tvivl om, at hvert Aar, de bestaaende Forhold faa Lov
at blive, frem skynder Folkekirkens Fald.
Men at faa Kæmpesognene endelig skilte og vor Hovedstad
inddelt i overkommelige Sogne, lader sig jo ikke gøre ad Frivillig
hedens Vej. Og til at overbevise Autorileterne om det saa længe
bestaaendes Utilstrækkelighed, saa vel som til at omordne alle de
indviklede Former, vil der i alt Fald kræves Tid.
Derfor er det, at K irkefondet
m id le rtid ig
arbejder for Opret
telsen af m indre
D is tr ik te r
indenfor de store Sogne. En saadan
Ordning lader sig lettere indføre, og kan dog tilnærmelsesvis virke
det samme,
h v is
D istriktsarbejdet faar den nødvendige Frihed, og
der ellers fra Sognenes Side hjæ lpes med til at fremme den nye
Orden.
Men
d ette m a a ogsaa til.
K irkesagens talrige Venner i By og
paa Land glæde sig, hver Gang vi faa en ny D istriktskirke indviet,
*) For at forebygge al Misforstaaelse, bedes det bemærket, at denne
Artikel — ligesom andet, der fremkommer under en enkelts Navn
— ikke er skreven „paa Kirkefondets (eller Forretningsudvalgets)
Vegne“, men kun er et Udtryk for min personlige Opfattelse og
staar for m it Ansvar.
H. U.