231 / 439
2 2 3
sig til det almindelige, det, som „de andre gøre“ . Ja, med den
ejendommelige kirkelige Konservatisme, som Københavnerne altid
have næ ret og vedblive at nære, selv om de intet videre have
med Kirken at gøre, ville de se paa den „lille“ Kirke som noget
aparte, m istænkeligt, maaske separatistisk, som slet ikke er for
dem, eller som der dog skulde ganske særlige Grunde til at søge.
Og deraf bliver Følgen, ikke blot at de vedblive at gaa til Sogne
kirken ved Daab, Vielse og Begravelse, men at de afskære D istrikts
præsten fra at fortsæ tte sine Husbesøg, fra at arbejde paa at drage
dem, idet disse kirkelige Begivenheder jo netop frembyde de natu r
lige B erøringspunkter mellem dem og Præ sten.
Derfor er det G rundbetingelsen for et frugtbart D istriktsarbejde
(d. v. s. for en P ræ stegerning, der ikke sigter paa at samle en Valg
menighed, men paa en ret folkekirkelig Opdyrkning af denne sæ r
lige Mark), at Kirken og Præ stegerningen faa en saadan Godken
delse fra Autoriteternes Side, at Beboerne forstaa, at denne Kirke
er anerkendt som
deres
Kirke og dens P ræ st som deres P ræ st,
hvis de ikke af særlige Grunde foretrække en anden.
Det nys approberede Regulativ for St. Marias Kirkesal inde
holder den Bestemmelse, at „det overdrages dem (Dis(riktspræsterne)
i K irkesalen at udføre alle kirkelige Handlinger sam t præstelig at
betjene i Hjem og paa K irkegaard Beboerne i den nævnte Del af
Sognet,
fo r sa a v id t disse se lv macitte u d ta le Ø n sket d e rom .“
Denne Bestemmelse umuliggør i Virkeligheden netop det, der er
tilsigtet ved D istriktsdelingen, idet den medfører, at alle de kirkelig
ligegyldige, som netop
ikke
udtale noget Ønske om Forandring,
forblive ved Sognekirken.
Det er paa det næ rmeste en ren Valgmenighedsbestemmelse, idet
Forbindelsen med Sognekirken vedbliver at være Reglen, H enven
delsen til D islriktspræ sterne en Undtagelse, som der skal et særligt
udtalt Ønske til. Men saaledes er det ogsaa aldeles utilsrækkeligt
til at drive et folkekirkeligt D istriktsarbejde efter. Og R esultatet
vil blive derefter: noget i Lighed med en Valgmenighed, d. v. s.
en Dannelse, der i bedste Tilfælde er
lig eg yld ig
for og saare let
kan blive et Spræ ngstof for Folkekirkens Orden i Stedet for, hvad
den var bestem t til, en Hjælp og Støtte for denne.
Det er mig. en Gaade, hvorledes K irkestyrelsen kan foretrække
at sanktionere en saadan Ordning, der i samme Grad, som den
lykkes, vil underm inere den bestaaende kirkelige Orden, i S tedet