36 / 271
diskussioner om, hvor stor en luftmængde man skulle beregne pr. seng. Man var i
komiteens program blevet stående ved iooo kubikfod pr. seng i de store fællesstuer
og 1500 i eneværelserne. I forhold til luftmængden pr. seng i Almindelig hospital, hvor
den gennemsnitlig var ca. 629 kubikfod, var tallene for Kommunehospitalet ensbety
dende med en væsentlig forbedring, mens de i forhold til Frederiks hospitals 964
kubikfod pr. seng kun var lidt større. Den afgørende forbedring var imidlertid installe
ringen a f et sindrigt ventilationsanlæg, som sørgede for, at luften hele tiden fornyedes
ved indsugning a f frisk luft udefra. Direkte sammenligning mellem tallene for luft
mængden pr. seng på de tre hospitaler kan derfor ikke foretages, da man på de to ældre
hospitaler ikke havde andre muligheder for at ventilere end ved almindelig udluftning.
Ventilationsanlægget, der var konstrueret a f professor C. G .
H
ummel
,
senere direk
tør for Polyteknisk læreanstalt, var nøje forbundet med varmeanlægget. Professor
Hummel havde efter magistratens anmodning påtaget sig at udarbejde et forslag til
anlæggets indretning. Efter en studierejse i udlandet, som han foretog sammen med
Chr. Hansen, udformede han anlægget, som leveredes a f firmaet Gamst & Lund. Mens
alle sygestuerne opvarmedes ved hjælp a f kakkelovne, var der i alle korridorerne, opera
tionsstuen og kirken indlagt varmerør, som stod i forbindelse med maskinhusets varme
anlæg, der blev drevet a f en dampmaskine. Opvarmningen skete således på to måder:
ved kakkelovne og ved et centralvarmeanlæg. Varmesystemet i sygeværelserne funge
rede i korthed på følgende måde: I hver sygestue var midt i rummet opstillet en kakkel
ovn, som foruden at opvarme stuen også indgik i ventilationssystemet. Under syge
værelsernes gulv var indlagt zinkrør, som førte fra en åbning i ydermuren til kakkel
ovnen. Gennem en støbejernsrist i åbningerne i ydermuren strømmede luften ind i
rørene, som under kakkelovnen udmundede i kanaler i kakkelovnen, hvor den op
varmedes og derfra sendtes ud i stuen fra kakkelovnens øverste del. Ved dette system
tilførtes der således sygestuerne frisk luft, som, inden den strømmede ud i stuerne, blev
opvarmet. Dette system ville dog ikke have været særlig virksomt, hvis det ikke havde
været kombineret med et udsugningsanlæg. Langs skillerumsvæggene var der fra gulv
til loft anbragt en udsugningskanal. Foroven under loftet og forneden bag ved hver
enkelt seng var der i kanalen åbninger dækket a f riste, hvormed åbningsgraden kunne
reguleres. Ristene foroven brugtes om sommeren, mens ristene bag sengene brugtes
om vinteren. For at luften skulle kunne cirkulere, var der i maskinhuset opstillet en
ventilationsmaskine, der bestod a f to centrifugalventilatorer eller viftebælge, som blev
trukket a f en dampmaskine. Luften førtes gennem murede kanaler i væggene op på
loftet og ind i store hovedledninger, der var a f zink og beklædt med træ udvendig.
Disse ledninger, der begyndte som rør i størrelsen 18 kvadrattommer og endte som 42
34