![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
europæiske hospitaler må siges at ligge relativt højt. I Frankrig anslog således den
berømte ventilationsekspert general
M
orin
,
at
60
m3 måtte sættes som minimum.
Krarup mente dog, at dette tal var for lavt, og at man måtte kræve ca. 100 m3 og endda
150 m3 for kirurgiske patienter. I sin erklæring om ventilationssystemet udtalte han,
at man, da hospitalet blev bygget, havde bestræbt sig på at gøre luftfornyelsen så
fuldkommen, som det efter erfaringen på dette tidspunkt var muligt, og at udsugningen
af luften ved hjælp a f en ventilator i stedet for ved en skorsten var et meget væsent
ligt fremskridt. Den alvorligste mangel var, at systemet kun fungerede om dagen,
når dampmaskinen arbejdede, og han tilrådede derfor at lade dampmaskinen gå uaf
brudt dag og nat. I 1869 anskaffedes endnu en dampmaskine, hvorved Krarups for
slag kunne gennemføres.
Belysningen a f sygestuer og korridorer på hospitalet skete ved gas, som leveredes
fra det kommunale gasværk, der var taget i brug i 1857. På hver sygestue var der to
gasblus. Det ene blev slukket klokken otte om aftenen, mens det andet på dette tids
punkt blev skruet ned, men først slukkedes klokken ti. Gasforbruget lå på 2 - 2 1 /2
million kubikfod pr. år (ca. 60-75000 m3) og kostede 6-7000 rigsdaler. I 1866 for
søgte man at formindske gasforbruget ved at anskaife patentgasbrændere og opnåede
også en betydelig besparelse, men gasforbruget var fortsat stigende på grund a f hospi
talets store belægning. Fra 1. oktober 1869 indførtes natventilation som foreslået a f
Krarup, hvilket medførte yderligere stigning i gasforbruget, men udgifterne til belys
ning var stadigvæk små i forhold til de samlede årlige udgifter til hospitalets drift.
T il belysningen brugtes foruden gas også olie og vokslys samt belysningsvædske, som
brugtes til tænding a f gasblus i gårdene og på gangene.
Foruden de allerede omtalte tekniske installationer kan det nævnes, at transporten
af mad og patienter kunne ske pr. elevator, idet to »Ophisnings-Mechanismer« var
monteret i midtpartiet. Ganske vist skulle de bevæges ved håndkraft, men de må dog
have lettet transporten betydeligt, og de beundredes da også meget a f samtiden.
Byggearbejdet, der var blevet påbegyndt i sommeren 1858, skred rask fremad.
Den 1. september 1860 kunne man holde rejsegilde, og i 1861 var arbejdet så langt
fremme, at en komite, der havde til opgave at tilrettelægge en industri-, håndværks- og
landbrugsudstilling, forespurgte, om den måtte benytte hospitalet som udstillingslokale,
inden det blev taget i brug. Dette blev naturligvis afvist. I efteråret 1863 stod hospitalet
færdigt. Den
2.
september beså kong
F
rederik
V II hospitalet, og de følgende fjorten
dage var der offentlig adgang, så enhver interesseret kunne tage hospitalet i øjesyn.
Den 19. september blev hospitalet taget i brug for patienter ude fra byen, og den
følgende dag begyndte overførelsen a f patienter fra Almindelig hospital.
3
6