![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0037.jpg)
Kommunehospitalet og vejen gennem glaciset uden for Nørreports ravelin mellem Øster Farimagsvej
og Peblingebroen. Set fra hjørnet af Dosseringen og Baggesensgade. Fot. ca.
1865
. Bymuseet
kvadrattommer store rør, var ført hen til to murede skakter, der gik gennem alle bygnin
gens etager ned i gården, hvorfra de gennem en underjordisk, muret ledning med en
diameter på 5 fod førtes ind i maskinhuset. Ventilationsmaskinens kraftige vifter dannede
vacuum i ledningerne, og luften sugedes herved ind i en ventilationsskorsten, der var
anbragt uden om dampmaskinens skorsten, hvorved der fremkaldtes yderligere lufttræk.
Dette ventilationssystem fungerede imidlertid kun tilfredsstillende, når dampma
skinen var i brug. Om natten, når dampmaskinen stod stille, måtte luften ved egen
kraft bevæge sig gennem ledningerne til et par trækskorstene, hvorfra den førtes ud
over hospitalets tag. For at dette system kunne fungere, måtte et par klapper i træk
skorstenene lukkes op hver aften, for så om morgenen atter at blive lukket, så hoved
ledningen blev tæt tillukket. Udluftningen var imidlertid i allerhøjeste grad dårlig om
natten, og for at bøde på systemets mangler måtte vinduer og trækruderne i korrido
rerne lukkes op.
Set med datidens øjne var den luftfornyelse, ventilationsanlægget kunne præstere,
tilfredsstillende. I 1868 foretog varme- og ventilationsingeniøren
C
h r
. K
rarup
kon
trolmålinger a f anlæggets ydeevne. Han kom til det resultat, at luftfornyelsen pr.
patient androg 2500 kubikfod eller 77,2 m3 i timen, et tal, der sammenlignet med andre
35