44 / 271
stændigt ansvar udrustet medicinaldirektør, skulle den ved besættelsen a f overlæge
embederne rådføre sig med en a f de bestående lægevidenskabelige autoriteter, enten
sundhedskollegiet eller universitetets medicinske fakultet.
Magistraten lod sig dog ikke forskrække. Da lægeembederne ved Kommunehospi
talet skulle besættes, spurgte man hverken sundhedskollegiet eller fakultetet, og reak
tionen udeblev da heller ikke. På selve dagen for Kommunehospitalets indvielse ud
kom Ugeskrift for Læger med en overordentlig skarp redaktionel artikel med titlen
»Kjøbenhavns Magistrat og Kommunens Lægeembeder«, hvor man med navns næv
nelse kritiserede valget a f en a f de nye overlæger og iøvrigt hævdede, at magistraten
ved besættelsen af lægeembederne, herunder også reservelægeembederne og visitator-
embedet på Kommunehospitalet, havde favoriseret folk, der tidligere havde gjort
tjeneste ved Almindelig hospital. Det sagdes lige ud i artiklen, at kommunalbestyrelsen
såvelsom lægerådet herved fulgte en bevidst kurs, idet man ved at favorisere folk,
man tidligere havde haft forbindelse med, ville opnå at trække studerende til det nye
hospital og derved opveje det handicap, Kommunehospitalet havde ved sin noget
afsides beliggenhed.
Debatten mellem kommunen og lægerne fortsatte i mange år herefter, men snart
fik den dog en anden og mindre ubehageligt personlig retning, idet den gled over i
en drøftelse a f hele formen for opbygningen a f de lægelige servicer på Kommune
hospitalet, tilspidset i spørgsmålet om de »blandede« afdelinger. Men herom mere
senere.
Kommunehospitalet skulle modtage både betalende patienter og patienter, som
skulle behandles gratis på kommunens regning, og også udenbys boende kunne mod
tages mod betaling. De betalende patienter kom ind under en tredelt skala. Indenbys
patienter på fællesstue betalte 3 mk. 8 sk. pr. dag; ønskedes enestue, kostede det 6 mk.
pr. dag, og endelig kunne man for 8 mk. om dagen få enestue med »bedre Pleie«.
Udenbys patienter betalte noget mere. Medlemmer a f københavnske sygekasser, som
var anerkendte a f magistraten, kunne imidlertid indlægges på fællesstue for 1 mk.
12 sk. daglig. Et sygekassemedlem, der i tre på hinanden følgende år havde svaret
kontingent til sin kasse (forening), ville efter dette tidsrums udløb kunne få fri kur
og pleje i hospitalet for sig, sin hustru og sine ukonfirmerede børn, forudsat at der var
trang til stede, og han fortsat blev stående i kassen.
De, som skulle indlægges mod egen betaling, kunne selv henvende sig på hospita
let hver dag kl. 1 1 - 1 2 og 17 - 18 for at blive visiteret, samtidig skulle de dokumentere
deres betalingsevne. Sygekassemedlemmer kunne indfinde sig på de samme tidspunk
ter medbringende attestation fra sygekassen. Hvis de ikke selv var i stand til at ind
42