Previous Page  44 / 271 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 271 Next Page
Page Background

stændigt ansvar udrustet medicinaldirektør, skulle den ved besættelsen a f overlæge­

embederne rådføre sig med en a f de bestående lægevidenskabelige autoriteter, enten

sundhedskollegiet eller universitetets medicinske fakultet.

Magistraten lod sig dog ikke forskrække. Da lægeembederne ved Kommunehospi­

talet skulle besættes, spurgte man hverken sundhedskollegiet eller fakultetet, og reak­

tionen udeblev da heller ikke. På selve dagen for Kommunehospitalets indvielse ud­

kom Ugeskrift for Læger med en overordentlig skarp redaktionel artikel med titlen

»Kjøbenhavns Magistrat og Kommunens Lægeembeder«, hvor man med navns næv­

nelse kritiserede valget a f en a f de nye overlæger og iøvrigt hævdede, at magistraten

ved besættelsen af lægeembederne, herunder også reservelægeembederne og visitator-

embedet på Kommunehospitalet, havde favoriseret folk, der tidligere havde gjort

tjeneste ved Almindelig hospital. Det sagdes lige ud i artiklen, at kommunalbestyrelsen

såvelsom lægerådet herved fulgte en bevidst kurs, idet man ved at favorisere folk,

man tidligere havde haft forbindelse med, ville opnå at trække studerende til det nye

hospital og derved opveje det handicap, Kommunehospitalet havde ved sin noget

afsides beliggenhed.

Debatten mellem kommunen og lægerne fortsatte i mange år herefter, men snart

fik den dog en anden og mindre ubehageligt personlig retning, idet den gled over i

en drøftelse a f hele formen for opbygningen a f de lægelige servicer på Kommune­

hospitalet, tilspidset i spørgsmålet om de »blandede« afdelinger. Men herom mere

senere.

Kommunehospitalet skulle modtage både betalende patienter og patienter, som

skulle behandles gratis på kommunens regning, og også udenbys boende kunne mod­

tages mod betaling. De betalende patienter kom ind under en tredelt skala. Indenbys

patienter på fællesstue betalte 3 mk. 8 sk. pr. dag; ønskedes enestue, kostede det 6 mk.

pr. dag, og endelig kunne man for 8 mk. om dagen få enestue med »bedre Pleie«.

Udenbys patienter betalte noget mere. Medlemmer a f københavnske sygekasser, som

var anerkendte a f magistraten, kunne imidlertid indlægges på fællesstue for 1 mk.

12 sk. daglig. Et sygekassemedlem, der i tre på hinanden følgende år havde svaret

kontingent til sin kasse (forening), ville efter dette tidsrums udløb kunne få fri kur

og pleje i hospitalet for sig, sin hustru og sine ukonfirmerede børn, forudsat at der var

trang til stede, og han fortsat blev stående i kassen.

De, som skulle indlægges mod egen betaling, kunne selv henvende sig på hospita­

let hver dag kl. 1 1 - 1 2 og 17 - 18 for at blive visiteret, samtidig skulle de dokumentere

deres betalingsevne. Sygekassemedlemmer kunne indfinde sig på de samme tidspunk­

ter medbringende attestation fra sygekassen. Hvis de ikke selv var i stand til at ind­

42