![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0048.jpg)
V i skal dog helt frem til 1890’ erne, før der sker virkelig effektive indgreb fra stats
magtens side for at tilstræbe udvidet social sikkerhed, men der lappedes til sta
dighed på forholdene. Også på Kommunehospitalet gjordes en indsats 1 al beskeden
hed, idet der fra ca. 1869 oprettedes en slags poliklinik-virksomhed. Denne bestod 1,
at reservekirurgen gav gratis konsultationer for byens fattige i et lokale ved opera
tionsgangen. Patienterne sad og ventede ude på selve gangen. Et par ar senere flyttedes
denne konsultation ned i et kælderlokale. Det viste sig lidet egnet, og poliklinikken
flyttedes senere en del rundt. Poliklinikvirksomheden blev efterhånden betragtet som
et vigtigt socialt virkemiddel, og der skete en stærk udvikling af klinikkerne, men
herom senere.
Imens var der sket store og vigtige ting inden for lægevidenskaben. Kirurgien
havde vundet en a f sine største sejre. Den havde lært at benytte antiseptikken.
Den engelske læge
J
oseph
L
ister
havde i 1860’ erne under påvirkning a f Lou is
P
asteurs
arbejde med gæring, forrådnelse etc. fundet frem til en behandling, der
viste sig at kunne forhindre sårsygdomme. Han dækkede operationssåret med en for
binding, der var gennemvædet med karbol, og derover lagde han i begyndelsen tynde
plader a f tin eller bly for at forhindre beskadigelser samt modvirke fordampningen
a f karbolen. Metalpladerne udgik senere, og man nøjedes med tykke forbindinger. I
1870 supplerede Lister fremgangsmåden med, at operationerne foretoges i en sky af
karbolsyredamp, frembragt a f en spray. Derved mente han at kunne holde luftens
skadelige kim borte fra såret.
22. juni 1867 tog overkirurg
M
athias
H
ieronymus
S
axtorph
denne behandlings
måde i brug på sin afdeling på Det kongelige Frederiks hospital ved behandlingen
af et kompliceret brud. Skønt tilfældet forløb tilfredsstillende, anvendte Saxtorph fore
løbig ikke metoden igen, men i løbet a f efteråret 1867 gik dr. med.
V
aldemar
H
ol
mer
,
der var Kommunehospitalets reservekirurg og ledede afdelingen for sin syge
chef, i stort omfang over til at bruge karbol, og i hospitalets årsberetning for
1868 meddeler han, at der i de sidste måneder ikke er forekommet noget tilfælde
a f sårsygdomme på hans afdeling, hvad han dog delvis tilskriver den forbedrede
ventilation.
Kommunehospitalet er det første danske hospital, hvor antiseptikken bliver syste
matiseret. Overkirurg Holmer fik god støtte heri af sin reservelæge dr. med.
H
arald
P
hilipsen
,
der havde lært den antiseptiske metode hos Listers svigerfar
S
yme
i Edin-
burgh. Ifølge Listers egen angivelse er Danmark det første land på kontinentet, der
anvendte antiseptikken.
Denne beherskede derefter kirurgien, indtil den i midten a f 1880 erne gradvis