45 / 271
finde sig på hospitalet, måtte de sende bud til magistratens 3. afdelings kontor inden
kl. 13 . Her skulle dokumenteres - i reglen med en lægeerklæring - at der var en syg
i hjemmet, og den syge blev da visiteret hjemme.
Syge, der var under fattigforsorg, kunne indlægges på henvisning fra vedkom
mende distriktslæge og med påtegning på sygesedlen fra magistratens 3. afdeling.
Andre fattige syge, som ikke var under fattigforsorg, kunne indlægges til gratis kur
og pleje på foranledning a f magistratens 3. afdeling. Løsagtige fruentimmer, der skulle
behandles for syfilis, henvistes direkte til indlæggelse a f politilægen.
Allerede i hospitalets første virkeår indtrådte unormale tilstande. Landet kom i
krig, og selv om København ikke lå umiddelbart i nærheden a f fronten, kom situatio
nen dog til i nogen grad også at præge hovedstadens store hospital, der fik en meget
stærk belægning, som prægedes a f sygdomme, der indirekte skyldtes krigen, nemlig
bl. a. en epidemi a f »den ægyptiske øjensygdom« og en stærk stigning i antallet af
fnatpatienter. Det blev nødvendigt midlertidigt at etablere et anneks i en a f kommu
nens ejendomme på Set. Annæ Plads, specielt til brug for øjenpatienter, ligesom A l
mindelig hospitals sygeafdeling fortsat måtte benyttes. En koppeepidemi kom til
byen samme år - hvorvidt der var nogen forbindelse med krigen er svært at sige -
og på Kommunehospitalet blev en mængde a f personalet angrebet a f den, både læger,
kontorpersonale, »koner« og karle, men mærkeligt nok smittedes kun to patienter,
indlagt for andre sygdomme. Disse epidemier viste, at Kommunehospitalet allerede
var for lille for byens behov. Nye epidemier i 1870’erne understregede det yderligere.
Desuden fandt man, at afdelingerne var for store. Dette kom stærkt til orde, da over
kirurgen, C.
W
ithusen
i efteråret 1868 måtte trække sig tilbage på grund a f en
lidelse (apoplexi), som man almindeligvis tilskrev overanstrengelse, og han havde
endda kun beklædt embedet i 5 år.
At flere afdelinger var for store, havde man allerede i praksis erkendt ved at ind
skrænke deres virksomhed på enkelte punkter. Først blev 4. afdeling befriet for at
tage sig a f de indskrevne prostituerede, og senere blev en del patienter med benskader
flyttet fra 1. afdeling. Hvad de medicinske afdelinger angik, hævdede overlægen på
2. afdeling, at tilstrømningen efter 5 års forløb nu var så betydelig, at lægernes arbejde
her var dobbelt så stort som lægernes på de tilsvarende afdelinger på Frederiks hospital.
Kommunehospitalet måtte altså udvides, og de eksisterende afdelinger måtte gøres
mindre ved oprettelse a f nye afdelinger. Så langt kunne man nok blive enig, men
hermed hørte enigheden også op. Et udvalg, nedsat a f borgerrepræsentationen og
med politikeren og lægen dr. med. C. E.
F
enger
som ledende kraft, ønskede, at der
skulle være i alt 6 afdelinger på hospitalet og heraf skulle de 3 være »blandede«, hvilket
43