47 / 271
tidspunkt så håndfast på problemerne, men ved ophævelsen a f laugene lod man i
hvert fald det produktionsmæssige synspunkt have fortrinnet for det sociale. På den
anden side var regeringen klar over, at der måtte skabes noget, der kunne overtage
laugenes sociale funktioner, og disse bestræbelser gik især ud på at få svendeladerne
omdannet til håndværkersygekasser. Indenrigsministeriet gjorde sig megen umage for
at give disse kasser så god en start som muligt, og man gav de indkomne forslag om
vedtægter en grundig behandling. Desuden bestræbte man sig for at få lignende kas
ser i gang for kredse uden for håndværkerstanden.
Ved siden af laugssygekasserne fandtes en del andre sygekasser, opstået ved pri
vate sammenslutninger a f interessenter. Ved 1860’ernes begyndelse var der a f den
slags 3 større og nogle mindre i København.
En særlig type sygekasser var sygekasserne for tyende. Den gamle patriarkalske
indstilling herskab og tyende imellem krævede, at herskabet tog sig af tjenestefolkene,
når de var syge, også hvis sygdommen krævede et hospitalsophold. På Frederiks
hospital var 20 senge forbeholdt herskabstjenere og andre domestikker, og herskabet
måtte ved indlæggelsen skriftligt forpligte sig til betaling af plejen samt også til at
betale eventuelle begravelsesudgifter. De sygekasser for tyende, som fandtes ved
1860’ernes begyndelse, må nærmest betragtes som assurancekasser for herskabernes
forpligtelser i tilfælde af tyendets sygdom. Det gjaldt også for den N y Sygekasse for
Tyende, som i 1867 oprettedes a f major
O.
H.
S
chådtler
.
Efter at han havde stillet
fornøden kaution, kunne patienter fra 1. august 1867 modtages i Kommunehospitalet
for denne sygekasses regning. Men i modsætning til medlemmerne fra laugskasserne
fik dens medlemmer ingen moderation på hospitalet.
Myndighederne, som med interesse fulgte udviklingen i sygekassespørgsmålet,
måtte dog ved midten af 1860’erne erkende, at det ikke gik godt i København, og det
til trods for, at kommunen gav de anerkendte sygekasser betydelige begunstigelser.
I årene umiddelbart efter 1870 kom det liberale samfundssystem ud for en over
måde stærk belastning. Som det så ofte er tilfældet, blev det den økonomiske opgangs
tid, der tilspidsede problemerne. De franske erstatningsmilliarder til Tyskland efter
den fransk-tyske krig satte en vældig økonomisk aktivitet i gang i Tyskland (»Griin-
der-perioden«), og virkningerne forplantede sig til Danmark. Vor industri udvidedes,
men samtidig voksede de sociale skel mellem arbejdsgivere og arbejdere, mellem over-
og underklasse.
Myndighederne erkendte deres pligt til i al fald at undersøge, hvad der kunne
gøres for at skabe noget mere social tryghed for arbejderklassen, og der nedsattes i
1875 en arbejderkommission, hvori bl. a. sygekassespørgsmålet drøftedes.
45