AdmiralCCZahrtmann

1 7 2

M A R I N E M I N I S T E R

for Riget traadte han stærkere ind, støttet paa sin tidligt vundne

Indsigt i Holstens Forhold. Hans førende Tanke var den: „Intet po

litisk Baand skal bestaa mellem Slesvig og Holsten for Fremtiden“ .

Ud fra den nedskrev han i Vinteren 1848—49 et Udkast til For

holdenes Ordning, affattet i syv Artikler: — 1. Det danske Monarki

skal forblive uforandret samlet; i dets forskellige Deles indbyrdes

Forhold tages status quo ante til Grundlag, kun med de af Enevolds

magtens Ophævelse følgende Modifikationer. — 2. Thronfølgen gaar

i Christian den Førstes mandlige Descendens til en Mand, om hvem

Frederik den Syvende og Czar Nicolai enes, og den garanteres af

Rusland, Østrig, Frankrig og England. — 3. Ejderen bliver Græn

sen mellem Slesvig og Holsten, saaledes, at hele Rensborg lægges til

Slesvig. — 4. Monarkiet i sin Helhed har fælles Vaaben og Flag,

Indfødsret, Kolonier, Finanser, Told og Post, Civilliste, Hær og

Flaade, udenrigs Repræsentation. — 5. Danmark, Slesvig, Holsten

skal hvert for sig have sin Forfatning eller Rigsdag, under hvilken

al Lovgivning og indre Administration sorterer. — 6. Holsten ved

bliver at være Medlem af det tyske Forbund i Følge Traktaten af

18 15 ; dets Mandskab i Hæren kommanderes paa Tysk. — 7. I Sles

vig blive begge Nationaliteter og Sprog ligeberettigede; Sproggræn

sen drages efter det nuværende Kirke- og Skolesprog; Præster hen

tes fra henholdsvis Københavns og Kiels Universitet.

Zahrtmann var og maatte være Helstatsmand; efter en ærefuldt

ført K rig burde Kongen ikke opgive nogen Del af sin historiske

Ret. Han var Talsmand for en fuldstændig Adskillelse mellem de

to Hertugdømmer, saa at ingen Del af Slesvig kunde følge Holsten

ind i det tyske Forbund. En nøjere Tilknytning af Slesvig til Dan

mark stod ham ikke for Øje, og det fra engelsk Side af Lord Pal

merston fremførte Forslag om en Deling i Slesvigs Styrelse efter

Sproggrænsen i et Tyskslesvig og et Danskslesvig oprørte ham og

kaldte ham til Modstand. „Det eneste Raad,“ skrev senere van

Dockum, „som Zahrtmann gav mig, da jeg efter ham [1850]

traadte ind i Ministeriet, var det, aldrig at gaa ind paa Slesvigs

Deling.“

I Novemberskiftet var Universitetsprofessorerne J. N. Madvig

og H. N. Clausen traadte ind i Ministeriet. Skønt Zahrtmann lige

som de andre Ministre stillede sig skarpt afvisende mod Madvigs

Tanke om at gribe til en gjennemført Deling af Slesvig, kom han

paa en god Fod med den frisindede, rettænkende Professor, som

(Livserindringer, 179) godmodig iagttog i Statsraadsmøderne, hvor

ledes man, naar det Senaften efter Theen tillodes Indenrigsministe

ren at foredrage lidt Kommunallov, hvilket aabenbart ikke fangede

Madvigs udelte Opmærksomhed, kunde faa at høre en højst mis

tænkelig snorkende Lyd henne fra Marineministerens Lænestol. Til

Clausen traadte Z. ikke i nærmere Forhold. Maaske smittet af Re

daktør Carl Plougs Mistro og ledet paa Vildspor af sin egen varme

Partifølelse og af Zahrtmanns Ulyst til at udtale sig for ham fik