M A R I N E M I N I S T E R
1 7 5
træde over i østrigsk Tjeneste som Viceadmiral for at organisere
den kejserlige Sømagt op til Krigsbrug og føre den i Søen. Den
danske Regering ønskede stærkt at opfylde Østrigs Begæring og
overdrog Zahrtmann at udpege den dertil bedst skikkede Officer.
Hans Valg faldt paa Kommandør H. B. Dahlerup, hvis administra
tive Evner og Organisationstalent han satte højt, og hvis Iver for
at bygge Systemer kunde komme til god Nytte herved. I Marine-
ministeriet havde han 22. Febr. en Samtale med Dahlerup, som
først undslog sig af Hensyn til sin fremrykkede Alder, 58 Aar, og
til Vanskelighederne ved at gaa ind i en overordnet Stilling i en
fremmed stor Militærstat under Krigsforhold. Endnu da lykkedes
det Zahrtmanns Vennehu at faa ham til at gribe det ham højt hæ
drende Hverv, som i hans Haand kunde blive til Standens og til Dan
marks Ære.
Gjennem Forhandlinger med Greve Carolyi og med den østrig
ske Gesandt, som begge udtalte deres fulde Tilfredshed med det
trufne Valg, sikkrede Dahlerup sig alt fornødent med Hensyn til
sin kommende Stilling, dens Rang, Gage og Pension. Da imidlertid
Østrig førte Krig mod en Danmark venligsindet Stat, maatte han
søge sin Afsked i Naade af den danske Marine, men det tillodes
ham samtidigt at forebringe de Ønsker, han kunde have i den An
ledning. Han søgte da om, at for saa vidt der ved hans Ankomst
til Østrig kunde indtræffe nogen uforudset Forhindring for hans
Ansættelse der, maatte hans Numer i den danske Søetat indtil videre
holdes ham aabent til Gjenindtrædelse; sammen med sin Afsked fik
han 26. Febr. en kongelig Revers herom. Dernæst udbad han sig
Tilladelse til i Udlandet at bære dansk Kontreadmirals Titel og Uni
form samt, for ikke strax at falde det østrigske Gesandtskab til
Byrde, en don gratuit, 1200 Rbd., til Ekvipering og Rejseudgifter;
begge disse Dele tilstodes ham strax; Zahrtmann tilbød ham endda
dygtige danske Søofficerer, Kommandører og Kapitajner, til at
danne hans Admiralstab. Allerede 8. Marts drog Dahlerup fra Dan-
mark
Zahrtmann kunde ikke have truffet noget heldigere Valg. Han
vidste, at han her satte rette Mand paa rette Plads, og Dahlerup selv
retfærdiggjorde i højeste Maal hans Valg. Han fik hurtigt fast Fod
i den østrigske Marine, fast Haand i dens Styrelse. I kort Tid fik
han den organiseret ud af det forvirrede Khaos, hvori Tabet af Ve
nedig havde bragt den. Saa gik han til Søs som dens Højstkomman-
derende, blokerede og indtog Ancona og sammen med Feltmarechal
Radetzkys Landhær Venedig. Endnu samme Efteraar holdt han
ved Radetzkys Side sit Triumf indtog som Sejrherre i den over
vundne Stad. Kejser Frantz Joseph skænkede ham sin varme Tillid
og gjorde ham til Friherre og Gehejmeraad. Hvad mere er, han
lagde Ry om den danske Marine, Hæder over Danmark, og hans
ærefulde Daad i Østrig gjorde frem for alt andet Navnet Dah
lerup kært her hjemme.