AdmiralCCZahrtmann

1 7 6

M A R I N E M I N I S T E R

Da Vaabenstilstanden blev opsagt, udrustede Flaaden i Februar

1849 et, Linjeskib, syv Fregatter, ti lette Skibe, ti Dampskibe, 24 K a

nonfartøjer; i alt kaldtes 6200 Mand under Vimpelen, og der dan

nedes en Nordsøeskadre under Kommandørkpt. Steen Bille med

Station ved Helgoland, en Kanonbaadseskadrille under Kmdkpt. C.

L. Ellbrecht ved Fanø samt i Østersøen en vestlig Eskadre under

Kommandør H. G. Garde og en østlig Blokadeflaade under Kapi-

tajn C. L. Prøsilius. Styrken overtraf langt, hvad Flaaden havde

yngre Officerer til at udfylde, og dens Udrustning muliggjordes kun

ved, at Maanedslieutenanter og frivillige svenske og norske Office

rer traadte ind. Ogsaa i dette Aars store Udkommando tog saaledes

Zahrtmann kun een Kommandør i aktiv Tjeneste. Selv havde han

12. Sept. 1848 faaet Karakter af Kommandør, men rykkede først 17.

April 1849 i Følge Aldersorden op til virkelig Kommandør.

Ministrene var 7. April samlede og hørte med Tilfredshed Zahrt-

manns Meddelelse om, at Krigseskadren laa rede til Kamp i Fe

mern Sund. Da kaldte hans Adj utant ham ud fra Mødet. Hurtigt

vendte han tilbage, dødbleg; med Nød og neppe kunde han bringe

over sine Læber Budskabet om det svære Tab, Flaaden havde lidt

to Dage forud i Eckernførde Fjord. Linjeskibet Christian den Ot

tende under Kommandørkpt. F. Paludan var sprunget i Luften, Fre

gatten Gefion under Kpt. J. A. Meyer havde maattet overgive sig til

Fjenden. I Ministermødet vedtoges den ufortøvede Udrustning af

Linjeskibet Skjold. Under Kommandør H. B. Thomsen afsejlede

dette 4. Maj til Kielerbugt.

Ulykken ved Eckernførde kom ganske uventet og overskyggede

hele dette Aars Søkrig. Zahrtmann havde stillet Eskadren til Raa-

dighed for Hærledelsen i Jylland, og Farten ind i Eckernførde Fjord

var nærmest tænkt som et Led i Samvirken med den fremrykkende

Hær til at fordrive Fjenden fra de her opkastede Kystbatterier.

Eskadrechefen Garde fik Meddelelse om, at Hærens Fremrykning

var standset, og kunde, om end først i yderste Øjeblik, have holdt

Paludan tilbage. Men meget blæste de to Skibe ind i Fjorden, for

uden den vedholdende Østenvind, som hindrede deres Frelse, efter

at de to dem ledsagende Dampskibe selv ved Skade i Maskineriet

var satte ude af Stand til at bugsere dem ud. Datidens Krigskunst

stolede fast paa, at bevægelige Slagskibe maatte være faste Land

batterier ubetinget overlegne. Mængdens Raab om Flaadens Uvirk

somhed tørstede dens Officerer efter at besvare med en Vaabendaad;

ogsaa en vis skinsyg Misforstaaelse mellem Hær og Flaade blæste

bagpaa, og i det givne Øjeblik skortede Hærens Samarbejde med

Flaaden. Flaadens Ære var hævdet uden Skaar; Christian den Ot

tende havde kæmpet til det sidste, og Gefion havde først strøget Fla

get, da enhver Modstand var haabløs. — Fra Kongen modtog Zahrt

mann følgende Haandskrivelse: