AdmiralCCZahrtmann

i8o

M A R I N E M I N I S T E R

en activ og dygtig Mand. Han klagede over, at alle hans Planer

bleve røbede, hvorfor han endog Intet turde meddele herom til

Krigsministeren. Mod den latterlig sære Meza er han vist ikke vel

stemt; vist er det ogsaa, at denne stedse er imod al activ Færd

og kun tænker paa at beholde Alt paa Als, hvorfor Biilow paastod,

at alle hans Planer blev modvirkede hos Hansen, som lytter meget

efter Meza. At denne sidste gjerne vil være uafhængig af Biilow

og tildeels ogsaa er det, er mig bekjendt. Jeg mener dette ulykke

ligt, Een maa have Commandoen; der kan ikke altid og bør vist

ei heller i de specielle Operationer indhentes Ordre fra Kjøbenhavn.

Biilow sagde mig, at han kun tænkte paa at lande i Fredericia, hvor

fra hele Operationen skulde udgaae. Til et saadant Foretagende

ønskede han vor hele Assistance, som jeg med Fornøielse tilsagde

ham. I denne Anledning vilde han correspondere directe med mig

alene, thi Hemmelighed var Hovedbetingelsen. [Biilows Forberedelse

af Sejren ved Fredericia 6. Ju li].

j . Juni,

s. S.: Desværre gaaer det ikke godt med vor Kam

merat, og den sidste Historie overbeviser mig især om, at han er

uskikket til den Commando, der er ham betroet [Kommandør H. B.

Thomsen, Chef for Linieskibet Skjold, holdt sig stadigt uden for

de fjendtlige Kanonbaades Skudvidde; efter Aftale mellem alle Ski

bets Officerer og Overskibslæge A. G. Drachmann havde Næstkom

manderende, Kptlt. M. P. Bøcher, 19. Juni, gjennem Kommando-

raaberen givet en Chefens ganske modsat Ordre til at sejle frem

mod Kanonbaadene ud for K ie l]. Bøcher har til mig yttret sig meget

forbittret, Drachmann skal endog reent ud have erklæret ham for

ikke at være ved sine fulde Fem. Vilde han blot melde sig syg, da

sendte jeg ham strax til Kjøbenhavn. Da [Kommandørkpt.] Chr.

Paludan nu er en Umulighed, troer jeg dog, at baade [Kommandør]

J. Seidelin og [Kmdkpt.] Aschehoug er bedre skikkede end Thom

sen til denne Post, især nu da Skibet er godt organiseret, som

Thomsen virkelig fortjener Roes for.

13. Juli,

s. S.: Jeg har paalagt Thomsen efter Ordren at ordne

Alt til at overlevere Commandoen til Aschehoug, naar denne i Mor

gen Middag kommer til Linieskibet. Jeg haaber, det vil lykkes at

undgaae Scener, som kun kan føre til hans totale Ruin.

14. Juli,

s. S.: Det er mig en stor Trøst, at Thomsen er afløst;

jeg anseer den stakkels Mand for fuldkommen sindssyg. Men at

jeg, endog ikke privat har meddelt mere om ham, end jeg har gjort,

haaber jeg sikkert, at min ædle og humane Hr. Ven vil billige, da

jeg ikke kan skrive til Zahrtmann, uden at Ministeren faaer det

at vide [H. B. Thomsen fik 1. Marts 1850 sin Afsked af Søetaten

af Helbredshensyn].

24.

Juli,

s. A .: [Ved imødeseet Vaabenstilstand] tabes desværre

Haabet om, at Marinen kan faae Lejlighed til at udrette noget A l

vorligt, der kunde befordre vor retfærdige Sag. At der er Sand

synlighed for, at denne vilde vinde ved Modstand af Slesvigholste-