AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R

1 8 3

at den af Alle der led meest, det var vistnok Dem, der føler saa

meget for Alt omkring Dem. — Lad mig haabe fremdeles at have

den Lykke at beholde Deres Venskab og Velvillie. Bevidstheden om

at besidde disse kan bevæge mig til at gjøre Alt for Dem, ligesom

Frygten for at have tabt dem sønderknuser mig aldeles. Jeg forbli

ver Deres meget ærbødige og hengivne

A. Krieger.

Mange svenske Søofficerer traadte 1849 frivilligt i Tjeneste paa

den danske Flaade; alene i et enkelt Skib var af otte Officerer to

svenske. For alle dem fik Zahrtmann to Ridderkors at raade over;

et Ridderkors holdtes den Gang højere i Ære end nu. Om disses

Uddeling udbad han sig Raad hos den svenske Admiral Prins Oscar

og modtog fra ham følgende Haandskrivelse:

Upsala den 6te November 1849.

Herr Marin Minister! De

res Skrivelse af den 25de October ær kommen mig tilhaande, og jeg

aflægger derfor min venskabelige Tak. Der gives saare mange, des

værre, der efter Udgangen dømme Tingene, og disse ere nettop de,

der svæve i Ukyndigheden om hvad f. Ex . en Søemand har at

kjæmpe imod, hvormange uforudseete Hindringer og Skjæbner han

udsættes for. Saa kan ikke en Søemand dømme. Hvormange Stor-

verke udførte ved Forvaavenhed opvække ikke Efterwerldenens Be

undring? og den til Søes intet vil vove, han giør sandelig bedst i,

aldrig at gaae op af Faldreebet. En Campagne mindre virksom og

mindre heldig end de med deres Character havde haabet, maae der

for ikke nedslaae. Der er en Dommer som seer til Opsættet ej til

Udgangen, en Dommer, høiere end Skjæbnen. — Gamle Dannebrog

har jo saa megen Ære hæfdet at den ikke kan fordunkles, Haabet

om kommende Seiersdage maae oplive til Anstrengelse og Bedrift. —

Med den inderligste Glæde har jeg hørt, hvorledes De, Hr. Marin

Minister, have fundet dem Tilfreds med de Svenske og Norrske Søe

Officerer og med ligesaa inderlig Taknemmelighed har jeg af disses

egen Mund erfaret den venskabelige, Broderlige Behandling, de,

frå den første Dag af, have erfaret, hvilken jeg nu til Dem tor

frembære og gjennem Dem til disses Chefer og Skibsfæller i Mari

nen. __ Angaaende Ordensdecorationernes Uddeelelse efter mit

Skjøn, saa er jeg derfor Hans Majestæt Kongen af Danmark min

underdanige Tak skyldig, og haaber jeg De vilde fremføre til Hoist-

samme min underdanige Paaskjonnelse af Hans stedse mod mig vri

ste Naade og Velvillie. Ligesaa takker jeg meget Dem selv, der har

bragt denne Plan paa Bane og villet give mig et saa glædende Op

drag Men, deres Godhed paakalder ogsaa at jeg taler uforstilled

Oprigtighed. Jeg bør ikke og kan ikke med god Samvittighed ud

mærke nogle af mine Vaabenbrødre fremfor andre, thi det gjæder

mig at bevidne, det de Alle ere besjælede af en god Kriger Aand,

og at de hver paa sin Plads, hver efter den Ledighed han har at

udmærke sig, vilde tjene saa, som det anstaaer Nordiske Søemænd.

Misforstaae mig ikke. Jeg mener visselig ingenlunde, at flere Rid

derkors burde uddeles. Derom kan ikke jeg dømme, og jeg veed